Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Bagom DK

Interview: JanRas1983 lavede 27kr om til 5.515.600 skattefrie kroner

Sunday Million, 16års Jubilæum, Pokerstars, Online Poker, Poker, Pokernyheder
Artikel foto: Sunday Million 16års Jubilæum, Pokerstars

Vi har været i kontakt med spilleren “JanRas1983” der fik en super flot andenplads i Sunday Million Jubilæumsturneringen, online hos Pokerstars, og endte med at blive millionær.

Lidt tilfældigt så kontaktede den Danske spiller “JanRas1983” 1stpoker.dk fordi han, ligesom mange andre spillere var en anelse nervøs for sin udbetaling hos Pokerstars, da de krævede en hulens masse dokumenter, og der ikke var sket noget i en uge, efter han satte penge til udbetaling. Vi fik spurgt lidt spillere rundt omkring, og kunne melde tilbage, at så længe han havde overholdt reglerne, og fremsendt det, som de spurgte efter, så skulle pengene nok komme til ham (det gjorde de også).

Læs: Danske JanRas1983 fik en andenplads i $215 Sunday Million Jubilæumsturnering 2022

Sunday Million Jubilæumsturnering, Sunday Million, JanRas1983, Pokerstars, Stars, Poker, Online Poker, Pokernyheder, 1stpoker.dk
Artikel foto: Sunday Million Jubilæumsturnering – Finalebord

Interview

Vi spurgte om han ville deltage i et lille interview her på 1stpoker.dk og det ville vinderen gerne, hvis han måtte forblive anonym. Spilleren er sidst i 30érne og bor i den Nordlige del af Jylland, hvor han arbejder i detailbranchen og er gift med sin ungdomskæreste som han har 2 børn med.


Nogle siger du kvallede dig til turneringen for et lille beløb, er det korrekt? hvor meget, og hvordan? – Det er rigtigt at jeg kvallede in i den store Sunday Million 16 anniversary ganske billigt. Jeg tilmeldte mig en 4$ satellit som jeg var heldig at vinde – så røg jeg videre til en 11$ satellit hvor top 10 (mener jeg) fik billetten på de 215$ og dermed adgang til Main event.


Har du spillet online poker længe, er du hobbyspiller (hyggespiller) og er det kun turneringer du spiller? – Jeg er 100% en hygge/hobby spiller. Jeg har spillet online poker i mange år og startede på unibet og bet24 i gamle dage. Har dog ikke spillet meget på Pokerstars – jeg har haft en bruger derinde men tiden og interessen har været væk i et par år. Så før denne turnering havde jeg spillet “fast” et par gange om ugen men kun de seneste 2 måneder. Typisk har jeg aftalt med min bror at vi ville spille et par timer og ville så ringe sammen og sidde og snakke om spillet og om løst og fast. Jeg spiller stort set kun 5$ sit and go med 18 spillere eller lidt spin and go for 5$. hvis jeg vælger at spille en turnering på Pokerstars er det typisk en Bounty turnering – hvor jeg føler jeg kan få lidt hurtige penge ud af det undervejs. Det har klart været for hyggen jeg har spillet for som du kan se er de turneringer jeg vælger aldrig nogen der kan gøre mig rig,


Spiller du live poker? Kasino eller pokerklubber? – Jeg har en. gang for 15 år siden spillet en live turnering som en lokal pokerklub arrangerede. Buy in var 500kr og vi var ca. 80 mand. Uden at kunne huske min placering var det bestemt ikke nævneværdigt og langt fra pengene. Jeg har aldrig spillet prof turneringer eller på kasino. Men kunne da være sjovt at prøve – om nerverne ville være til det når man kan se folk i øjnene.


Med cirka 14 spillere tilbage, der kom du lidt uheldigt ind med 99 mod JJ og AA, men det endte jo lykkeligt. Hvad var din tanke med denne hånd, da to spillere før dig, allerede havde sat stacken til midten, havde du noget historik eller, følte du bare “det var hånden” ? – 99 hånden. Det var en lidt speciel hånd og et klip jeg har gemt ned på min tlf. så har set den et par gange. Da jeg først ser min hånd er jeg glad og spændt. Mit mål er klart at jeg gerne vil op mod en af de shortstack der sidder på bordet. Nu kan det være det lyder lidt åndssvagt men jeg har læst Chris Moneymakers bog et par gange om da han kvallede ind og vandt. Og bagerst i den bog er der en top 40 over de bedste starthænder preflop. Den liste har jeg printet ud og den ligger ved siden af min computer når jeg spiller. Den skal minde mig om at ta det lidt roligt og spille de gode hænder. Når jeg har siddet i 30 min og kun fået dårlige hænder kan jeg være fristet af at kalde med noget underligt. Nå men 99 er så nummer 12 på liste og det er jeg egentligt rimeligt tilfreds med og håber selvfølgelig på at der er en der vil skubbe ind med ak suited eller aj suited. Da første mand går all in er det stadig fint – da nummer 2 så også går all in med 10 mill mere end den første – der er jeg godt klar over at jeg er oppe imod et overpar. Men jeg har stacken med mig og føler jeg skal calle. Da jeg så ser jj og aa så er det selvfølgeligt op ad bakke – men ja det endte lykkeligt. Jeg vil gerne spille disse mellem pocket par, men enten skal jeg limpe med og se et flop og håbe på 3 ens, og ellers skal jeg all in preflop. Så snart jeg ser et overkort på flop så er mellem par svære synes jeg. Så helst enten/eller.


På finalebordet så jeg at du spurgte til en deal, uden det store held, og var tydeligvis store penge i spillede om. Hvordan føltes dette øjeblik? Altså var det svært at spille om så høje beløb lige pludselig, hvor en placering kostede mange penge, hvis man lavede en fejl.. ? – Finalebordet var en lidt sjov størrelse. Det skal siges at da sidstedagen starter ligger jeg nummer 11 ud af de tilbageværende 38. På en af de første hænder den sidste aften dobler jeg med AA mod KK mod en større stack end mig og kunne jo ha været ude. Men denne hånd gjorde at jeg røg i top 3 og med en god stack til at kunne ta det roligt. Min plan ved final var at spille hvis hænderne kom. Køre lidt på de små stakke og ellers holde mig langt fra de store stakke. Pengene var helt klart en faktor for mig her og hvis alle de andre gad slå hinanden ud ville det passe mig ganske fint. I forhold til aftalen ved final – jeg var faktisk mest nysgerrig på hva det betød da jeg aldrig har prøvet det før. Så da muligheden opstod trykkede jeg Deal. Da vi så kom derind med 4-5 spillere tilbage var det tydeligt at det ikke var interessant så længe der var nogle betydeligt mindre stakke ved bordet. Så det blev først aktuelt da vi endte heads up. Nu har jeg set finalebordet et par gange efterfølgende og indtil heads up er der ikke noget jeg ville ha gjort anderledes. Jeg spiller meget tight men stacken gjorde at jeg kunne gøre det og samtidig kunne man jo se at det næsten gav 500.00dkk xtra hver gang der røg en ud. Jeg er dog langt fra tilfreds med mit heads up spil – som jeg ellers synes er på et vist niveau når jeg spiller de små 18 personer sit and go. Men efter aftalen kom i hus og jeg kunne se at jeg havde rundet en gevinst på 5mill +. Så tror jeg mit hovede stod lidt af efter 3 meget lange dage og nætter hvor jeg selvfølgelig stadigvæk havde passet mit job også. Så på en måde tror jeg at jeg var lettet over at det var slut og at gevinsten var som den var. I dag nager det mig en del må jeg indrømme – ikke for at få fingrene i en større gevinst for med aftalen var vi alligevel rimeligt tæt på hinanden. Men det nager mig lidt at jeg ikke kan sige at jeg vandt turneringen. Men tænker når det kommer på afstand så falder det bedre på plads i kroppen.


Hvad betyder denne flotte placering for dig nu? Vil du fortsætte med det, du altid har gjort, eller vil du udvikle dit spil, eller prøve andet? – Min placering kommer ikke til at ændre på hvordan jeg spiller poker online. Jeg er stadig “bare” en hygge spiller og spiller mest fordi jeg synes det er skægt eller som sagt for det sociale hvis jeg spiller sammen med min bror. Når det så er sagt – så har jeg ladet lidt penge stå på min Pokerstars konto som jeg vil prøve at spille de lidt dyrere turneringer med. Men det er ikke med forventninger om at der lander endnu en stor gevinst – selvom jeg selvfølgelig spiller for at vinde. Og lur mig om ik når/hvis der kommer en Sunday Million 17 næste år – så skal jeg da lige ind og se om jeg kan forsvare min placering.


Standard spørgsmålet, vi spørger alle om… Hvad skal du bruge pengene til? Nu snakker vi trods alt +5.500.000kr – Pengene…! Jeg er som sagt tidligere en helt almindelig familiefar med kone, 2 børn, hus og 2 biler. Så en del af pengene kommer til at gå på at betale banken og kreditforeningen. Men når de har fået deres del er der stadig en god sjat tilbage endnu som gør at der er mange ting der bliver nemmere i fremtiden. Vi skal helt sikkert ud at rejse lidt når tiden kommer til det og der har længe været snak om en tur til Disneyland i Paris – så den kommer jeg nok ik helt uden om nu heller. Det er ikke aktuelt at vi pludselig ikke skal arbejde mere eller sådan noget. Min kone og jeg er begge meget glade for vores job og børnene skal også passe skolen – men det er klart at vi nemmere kan tage os lidt friheder nu, og det vil vi se frem til.


Tak til den Danske spiller, og igen et stort tillykke med gevinsten, herfra 1stpoker.dk


 

Back to top button
1stpoker.dk