Interview: Morten Hvam blev 2ér i EPT Main Event til 4.200.000kr
Den Midtjyske pokerspiller Morten Hvam fik en andenplads i EPT 2022 Main Event, der blev spiller i Monte-Carlo, Monaco.
Vi har sendt en række spørgsmål til den 32årige Midtjyde Morten Hvam, der fik en andenplads i EPT 2022 Main Event, der blev spillet i Monte-Carlo, Monaco. Morten har indtil for nylig, arbejdet som bankrådgiver, men har sagt sit arbejde op, for at udleve drømmen, om at leve af pokeren.
Morten´s pokerbaggrund
Vi spurgte Morten om han ville fortælle lidt om sin pokerbaggrund.. Svar – Jeg har spillet poker siden jeg var teenager, men indtil for 3-4 år siden var det den klassiske hobbyspiller, med lidt weekendgrind og små live tours rundt omkring i DK. Det var på et meget beskedent niveau og min teoretiske viden omkring poker var på daværende tidspunkt også tæt på 0% GTO. Vendepunktet blev nok da jeg kvalificerede mig til EPT Prag via Pokerstars i 2019. Jeg tog afsted uden de store forventninger, endte med at luckboxe en 13. plads, hvor jeg sagtens kunne se at jeg var skidt inde. Det gav mig blod på tanden til at udvikle mit spil og ændre min tilgang fuldstændig. Jeg grindede i 2019 og 2020 ca. 150 timer i snit pr. måned online, ved siden af studerede jeg vel 40-50 timer hver måned. Siden 2021 er min volume faldet en del, jeg har fået en lille dreng i 2021, så jeg spiller som regel kun om søndagen nu og/eller hvis der er serier, så skruer jeg volumen op.
Hvordan arbejder du med at blive en bedre pokerspiller? Svar – Som nævnt ovenfor har jeg siden 2019 smidt rigtig mange timer i studierne. Jeg har været igennem det meste Raise Your Edge, Pokercode, BBZ og senest Run It Once med Patrick Leonnard. Derudover bruger jeg PIO Solver, Odin og HRC en del, ligesom så mange andre derude idag. Jeg vil tro at jeg i dag bruger ca. 20 timer om ugen på poker, hvor jeg ikke spiller. Heldigvis har jeg familie og venner som bakker 100% op omkring min pokerpassion, det er en kæmpe motivation for mig. Jeg blev virkelig overvældet over den enorme støtte jeg oplevelse på et Danske pokerforum, Instagram og Messenger, det var helt vildt! En kæmpe shoutout til Tralllle og Kim, som jeg var i tæt dialog med under EPT’en også, det er fedt når poker bekendtskaber ender ud i gode venskaber.
Påvirker det en, at det sendes “live” og at alle kan se de hænder man spiller, eller hvordan man spiller dem? Svar – Jeg har stadig enormt meget at lære inden for poker teori, men føler alligevel at jeg er kommet et godt stykke. Den selvtillid er alle spillere nød til at have på et pokerbord og hvis man kan finde den, så betyder alt det udenom lidt mindre end det ser ud. Men ja, det er helt specielt at sidde på et profileret FT og blive kommenteret på alle ens bevægelser, uden tvivl.
Du fik en flot andenplads til cirka 4.200.000kr.. Er du tilfreds med resultatet, og dit spil? Svar – Jeg er meget tilfreds, som FT forløb fik jeg vidst det maksimale ud af det. Jeg kunne ligeså godt have blevet nr. 6 som nr. 2, jeg vinder et meget afgørende flip med 99 vs. AJo, for et bust + en top 2 stack. Pengepræmien var surrealistisk for mig i momentet, det er jeg selvfølgelig sindssygt glad for!
Hvad skal pengene bruges til, er der noget du har gået og drømt om, som nu kan blive til virkelighed? Svar – Pengene skal bruges til at udleve min drøm om at kunne spille poker fuldtid. Jeg har opsagt min stilling som bankrådgiver og ser nu frem til at strukturere en ny hverdag omkring mine poker studier, grind, fysisk træning og familien.
Skat
Som en ekstra tilføjelse, så kan det lige nævnes, at når skat har fået deres 52% (yup du læste rigtigt), så er der “kun” 2.000.000 kroner tilbage, men det kan også noget.
Se eller gense EPT 2022 Main Event Finalebordet