Jens Kvist interview
1stpoker.dk har snakket lidt med Jens Kvist som bliver nummer to efter en deal til The Big June 2014 på Casino Munkebjerg, Vejle. Jens har har lidt velfortjent ferie og haft lidt tid til at få det hele tænkt igennem.
Læs med herunder hvad han svarede til vores spørgsmål,
The Big June gik din vej og kunne lave en flot deal til 82.000kr og flippe om titlen som du tabte. Nu har du jo holdt lidt fortjent ferie siden da. Hvordan føles det at komme så langt i en stor live tour?
Jens Kvist:
– Det var helt vildt fedt at gå så dybt. Det ér det jo; det ved vi. Men det var da en ekstra dimension, at det så lige var en lidt dyrere turnering at gøre det i.
Du har jo trofast spillet med i de sidste mange turneringer på Casino Munkebjerg og gået videre til finaledagen. Denne gang lykkedes det hele og du gik hele vejen. Hvordan var din fornemmelse af det hele inden starten på finaledagen?
Jens Kvist:
– Jeg havde en god fornemmelse inden finaledagen. Det var en ret selvfed følelse at gå videre til dag 3 med en gennemsnitlig stack. Især fordi jeg på dag 2 spillede enormt disciplineret og tålmodigt. Dag 2 var én lang ørkenvandring. Jeg havde ingen par over 9, de små par ramte ikke, og jeg havde ingen straight og flush. En suger mod Mogens Vendt gav livet tilbage. Jeg 3-better A7 mod ham, og han har nemt ved at kalde med AK!
1stpoker.dk fulgte jo dette på tæt hold og kunne se dig lave nogle vilde 3bets og giga bluffs især i din BB. Løsnede du bare mere op efter at komme på finalebordet eller følte du at du havde styr på bordet og kunne slippe af sted med det?
Jens Kvist:
– Dag 3 begyndte så smukt, som jeg kunne forestille mig. Jeg havde position på Jimmy, og lige inden starten fik jeg en heads-up af én af mine venner om hans spillestil. Dét fik stor betydning. Jimmy raiser min big blind, og jeg tænker, at jeg lige ville skyde mig selv i stykker med et 5-bet med min prangende 75c. Han så lidt afprøvende ud med sit 4-bet, og helt ærligt så følte jeg, at han spillede mig med sin rutine. Han viser AQ, og bordet er enige om, at han er slået. Da det er tidligt på dagen vælger jeg ikke at flashe hånden. Efter den succes følte jeg mig ret sikker på at ramme finalebordet.
Jens Kvist:
– Jeg kommer headsup mod Anders. Det er ham på finalebordet, jeg nødigst vil ende med. Han er en klassisk younggun headsup – spiller. Virkelig aggressiv. Vi har begge ca. 55 BB. Der er ingen tvivl om, at han ville have en edge mod mig headsup. Vi skal spille om differencen på 1. og 2. plads på 38.000 kr. Mit dilemma er, at jeg enten skal spille en 2-3 timers headsup mod en bedre spiller, eller flippe om 38k, og det ser jeg som en loose-loose. Han vil dog have 10.000 kr, hvilket jeg ikke vil give ham. Først lige før vi skal spille videre, takker han ja til mit endelige bud på 5k. Vi giver håndslag, og flippet er jo bare for husets skyld; det er uden betydning.
Er alle pengene blevet brugt på familie og ferie eller er det røget lidt til side til flere live turneringer? Har du nogle specielle planer med pokeren hen over sommeren?
Jens Kvist:
– Jeg har så travlt med job og har også en dejlig familie, så der er ikke nye planer, andet end en back to back i summertouren 😉
Tak til Jens Kvist og igen tillykke med den flotte placering.