Justin Lund interview
1stpoker har fanget den 30årige pokerspiller fra Kolding, Justin Lund og hørt ham lidt om pokeren og hvad han går rundt og laver.
Du kan læse interview herunder.
Lad os starte med at kigge tilbage til 2013 og pokeren her. Hvordan gik dit 2013 og er du tilfreds med dette?
Justin Lund:
– Jamen, jeg er som sådan fuldt tilfreds. Tror jeg spiller max 7 turneringer sidste år, og i disse kommer jeg tæt på finaletable i WPTen (som jeg har kvallet mig til, da jeg synes niveauet generelt er for højt i forhold til, hvad jeg vil bruge tid på), jeg bliver nr. 3 i en af de store Four Seasonturneringer, og selv om jeg havde en lidt kort sløj periode, så får jeg også fin overskud på cashgames. Jeg spiller dog ekstremt lidt poker i 2013, da jeg startede på fuldtidsarbejde (som kræver lidt mere end 37timer), tager noget kursus i ledelse i foråret, og efter sommer ferien starter jeg så fuldtidsstudie på Cand.Merc i styring og ledelse oven i arbejdet, jeg køber lejlighed, og går generelt for meget i byen, så der var bare ikke så mange timer tilbage at spille poker i, hvilket dog passer mig godt, da jeg ikke ser så meget fremtid i det. Pengene er gode, og man møder også nogle sjove mennesker, men der er ikke så meget personlig udvikling i det i min optik. Jeg er så heldig, at jeg, selv om jeg ikke var med helt fra starten, har været med, mens der var gode penge i poker OG generelt været heldig, når det gjaldt, så jeg ”har råd” til at satse lidt mere langsigtet i stedet for at spille poker, hvilket jeg ser som meget kortsigtet mht. prioritering af tid.
Man møder dig ofte eller gerne hver gang der er en turnering på Casino Munkebjerg. Men man ser også du normalt kun skal bruge en enkelt start dag for at komme videre til finaledagen. (tror kun jeg har set du har brugt to forsøg eén gang). Hvad er det som gør at du kun bruger en dag. Er det fordi du er bedre til spillet og har tålmodigheden i de lidt turbo agtige levels eller hvad gør forskellen ?
Justin Lund:
– Heh –ja, jeg vil gøre meget for at få tid til ”de store” turneringer på Munken. Jeg synes, de er gode, og jeg har generelt gjort det meget godt i dem – så why not. Det er faktisk de eneste danske pokerturneringer, jeg spiller –overhovedet.
– Jeg plejer (kan jeg dog ikke helt mere), at købe mig ind alle dagene, men som du selv har fanget, så har der på det sidste været tur i den – thumbs up for dealerne :-), hvorfor det ikke har været nødvendigt at bruge flere dage.
– Vi synes vel alle, at vi spiller ”lidt bedre end andre”, men jeg mener, at jeg har lidt bedre styr på, hvornår man har %erne og situationen til at jagte, og hvornår man bare skal give den op, hvilket andre folk umiddelbart har det med at nedprioritere. Mht. tålmodighed er jeg nok også god til at vurdere, hvornår man skal rykke eller ej, der ser jeg tit folk, der gambler med aaalt for store stakke og omvendt, ser man også nogle, der spiller sig selv ned i ingenting fremfor at prøve at stjæle blindsne.
Senest så vi dig til finaledagen til Jule Tour 2013 på Casino Munkebjerg, men du forsvandt også hurtigt efter dit exit. Kan du beskrive hvad der gik galt og hvad du røg ud på, da du lagde helt ok med først på dagen.
Justin Lund:
– Først slowplayer jeg en kæmpe hånd, som går grueligt galt, hvilket gør mig short, hvorfor jeg derefter gambler kort inden en pause – den ene fejl ledte til den næste så at sige, men det passer meget godt, da jeg har 3 store eksamener i januar, så jeg tog en chance, jeg ellers ikke ville have taget 🙂 – og ramte jeg ikke! Unmöglich!
Hvad er dine planer her i 2014 med Live Pokeren ? 1stpoker.dk formoder du skal ned og spille WPT National på Casino Munkebjerg her i februar 2014 og måske endda den nye Accumulator Tour her om 14. dage.
Justin Lund:
– Jeg vil ikke spille Accumulator Tour. Konceptet er egentlig meget cool, men det er noget skrammel, de bruger den som en semi-satellit til WPT. Det, at de tager penge ud af præmiepuljen og lægger det OVEN i den normale udbetalingsstruktur, gør, at det er en usandsynlig toptung turnering, hvilket med Accumulator konceptet gør det horribelt profitabelt at spille alle 3 dage og have rebuy klar, så man kan have så meget med som muligt med videre i en SÅ ekstremt toptung turnering. Løsningen var selvfølgelig bare at udnytte dette og spille alle 3 dage, men jeg kan ikke om lørdagen, som er den vigtigste dag, hvorfor jeg helt dropper det.
– Jeg tror, jeg stiller op til WPTen, men det kommer også lidt an på lysten, for hvis den ikke er der, skal jeg ikke ligge 10 af de lange for at sidde og være irriteret over, at jeg netop har lagt 10 af de lange 😉
Gør du noget for at forbedre dit spil. Dyrker du motion, træner, læser eller studere dit spil.
Justin Lund:
– Haha nej da! Til gengæld koncentrerer jeg mig mega meget om at være heldig, når det gælder! Spøg til side, så er det faktisk en af grundene til, at jeg ikke rigtig gider så meget poker mere. Jeg ved, at der skal meget analyse til, hvis man vil være blandt de bedste af de bedste, og det gider jeg simpelthen ikke.
1stpoker.dk ved du arbejder en del og dette gør at du ikke har samme tid til pokeren og også var grunden til du spillede 1D til Jule Tour 2013. Men hvad laver du ellers i din dyrebare fritid når du skal slappe af?
Justin Lund:
– Når jeg skal ”slappe af” spiller jeg League of Legends, hvor jeg bruger tiden på at rage over russere og polakker, der ikke gør, som jeg befaler. Jeg følger med i serierne Sherlock og Elementary og ser Suits og The Mentalist, ellers bruger jeg, når det ikke er eksamens tid, en del tid på at gå i byen. Underligt som det nok lyder, så slapper/kobler jeg også af, når jeg er nede og træne, hvilket jeg gør en 5 gange om ugen.
Her til sidst vil vi gerne høre hvor du ser dig selv om 10år?
Justin Lund:
– Heh, jeg har forhåbentlig vundet WPT Vejle en gang eller 2 🙂 Jeg har ikke rigtig nogle ideer, da jeg ikke rigtig ved, hvad jeg egentlig vil, og lige pt. har jeg det super godt, hvor jeg er.
Tak til Justin Lund.
/1stpoker/