Interviews

Martin Bjerring Hansen interview

martinbhansen620

Det er ved at være et stykke tid siden 1stpoker har haft en spiller igennem interview maskinen og fandt derfor frem til Martin Bjerring Hansen fra Bjerringbro som har været inde i en særdeles god stime ved online filten den seneste tid. 1stpoker troede 2015 havde været helt perfekt, men det er nu først her i april han har toppet sådan for alvor.

Herunder kan du se hvad Martin har svaret til de spørgsmål vi sendte til ham


1stpoker
Sikke en start på 2015 du har haft dig med online pokeren og 1stpoker erkender blankt af vi har mistet overblikket af antal sejre.
Har du selv et overblik og antal sejre og hvor meget er det løbet op i med gevinster?

Martin B. Hansen

– Jeg har faktisk spillet breakeven januar til marts, først i april det for alvor har taget fart, men den har så også været vanvittig god 🙂

– Hvormange sejre jeg har lavet i år, har jeg ikke tal på, men ved at jeg havde over 2 måneder uden en sejr (uhørt lang tid med min fine volumen!) indtil forrige mandag og så kom der 5 sejre på 3-4 dage, så det kommer lidt i perioder.

Jeg har ikke lyst til at sætte beløb på hvordan det står til. Men lad os bare sige at hvis resten af månederne forløber som april har gjort, blir jeg en meget meget glad mand når året er omme.

1stpoker

Hvordan har du det lige efter en online sejr. Er det samme følelse hver gang eller er det efterhånden “bare” blevet et arbejde hvor indkomsten er vigtigt?

Martin B. Hansen

– Det er for mig altid fedt at lukke en tour, men de daily tours man lukker der f.eks ikke er nok til at dække ens program for dagen giver selvfølgelig ikke det samme kick som et FT i Sunday 500 eller 1k bounty har gjort. Pokeren er et arbejde for mig 100%, men jeg skal også have det sjovt med det jeg gør og hvis jeg bare så det som mit arbejde, at jeg sad og lavede FT’s, så tror jeg hurtigt jeg ville blive trist over mit job. Får super lir på når jeg laver noget stort og det har jeg det fedt med, sådan synes jeg det skal være.


1stpoker

Kan du huske din første store online sejr og hvor det var henne samt hvor meget du vandt?

Martin B. Hansen

– Altså den første store sejr er et lidt kringlet spørgsmål. Jeg startede op med at spille turneringer på Microgamming i gamle dage og vandt en del turneringer derinde, men kan ikke huske nogen specielt godt, det er efterhånden mange år siden og jeg har rundet de 30 og det har kostet på hukommelseskontoen desværre.


1stpoker

Rigtigt mange online spillere bruger diverse hjælpemidler som HEM osv. Bruger du også dette eller har du andre metoder til at holde styr på dine modstandere?

Martin B. Hansen

– Jeg spiller med HEM2 og stackandtile. I en fantasiverden spillede alle uden hjælpemidler, men sådan bliver det nok desværre aldrig og når jeg spiller mange borde samtidig er HEM bare vanvittig lækkert at have at læne sig op af.


1stpoker

Man behøver ikke sige dit navn mere eller i hvert fald så kender størstedelen af pokerfolket dig ud fra navnet skrigepas. Vi er nysgerrige og kommer ikke helt udenom hvor “skrigepas” lige er kommet fra og hvordan dette er opstået?

Martin B. Hansen

– Ordet Skrigepas stammer faktisk fra Rasmus Vogts lejlighed i København. Jeg var på besøg hos ham og han havde haft noget brok med overboen over at han larmede for meget, så vi skulle være ok stille under grinden, så i stedet for at råbe PAS! blev vi enige om at vi bare sagde skrigepas i stedet for decideret at skrige PAS!


1stpoker

Som sagt har du haft en ret vild start med online pokeren, men hvad med Live pokeren. Er det lagt nogle specielle planer her for 2015 hvor der skal jagtes nye drømme og oplevelser?

Martin B. Hansen

– Har ikke rigtig nogen planer.

– Maj kommer til at stå i stor online grind med SCOOP og så kommer sommeren, hvor jeg også har planer om at ligge en masse timer online og ellers holde ferie med familien i Danmark. Min søn er efterhånden blevet 3,5 år og vægter sommer med ham og min kone langt over 1 måned eller lign i Vegas. Til efteråret satser jeg på at skulle ud og spille lidt live, Kaper Kvistgaard fra Casino Munkebjerg snakkede om der evt ville komme noget hos dem og ellers er der DM sidst på året.

– Deruodver satser jeg på at tage afsted til et EPT stop hvor og hvornår ved jeg ikke endnu.


Tak til Martin B. Hansen.

Bare vent til du nærmer dig de 40, så begynder livet 😉

Back to top button
1stpoker.dk