Interviews

Per Marxen interview

marxen-main

1stpoker.dk har snakket lidt med Per Marxen som er pressechef for Unibet.dk

Herunder kan du læse hvad han svarede til vores spørgsmål.

Du er pressechef hos Unibet Danmark. Kan du fortælle lidt om dit arbejde her?

Per Marxen:
– Som titlen siger, er min primære funktion kommunikation med pressen og de almindelige PR-gøremål, men ud over disse, har jeg også mange andre – og meget forskellige – arbejdsopgaver, så jeg er i grunden en slags Schweizerkniv i organisationen. Det være sig specifikke opgaver som projektleder, analyser og strategisk rådgivning internt, og meget andet. Hertil kommer så, at Unibet jo er aktive på mange platforme: Unibet TV, Unibet SportsCast, og vores sportsblog, som jeg også skriver for.

Her til EM i Håndbold kunne man se dig i studiet i jeres nye udsendelse på Unibet TV Danmark på youtube. Hvad er jeres planer med dette fremover, kommer vi til at se poker her også?

Per Marxen:
– Vi kommer til at fortsætte med Unibet TV, hvor Anders Sigdal som vært, vil have gæster fra sportens verden i studiet. Men det er med fokus på sportsbegivenheder, så poker bliver ikke en del af dette.

Her til Marts 2014 er der jo Unibet Open i KBH på Casino Copenhagen. I havde et udsolgt event i 2013 og bliver der sikkert også denne gang. Sidst havde i lejet et team ind til live stream i Ball Room, er det et fast team i har under jer eller der nye planer efter i har lavet jeres eget?

Per Marxen:
– Vores faste og dygtige tv-hold vil også være med os gennem 7.sæson af Unibet Open.

Kommer vi til at se Unibet lave noget på Casino Munkebjerg her i 2014/15. Og kan du evt løfte sløret for lidt af dette ?

Per Marxen:
– Umiddelbart har vi ingen planer for live-events i Danmark ud over Unibet Open i København, om end man jo aldrig skal udelukke, at der pludselig kan vise sig en mulighed for spændende projekter.

I har annonceret i 2013 at Unibet lancere jeres eget poker software her i 2014. Hvordan ser processen ud her. Hvornår kan man forvente nyt ?

Per Marxen:
– Præcis hvornår software-skiftet sker for danske kunder, afhænger bl.a. af hvor hurtigt Spillemyndigheden får gennemført certificeringsprocessen. Men vi håber på, at det vil ske i ugerne omkring Unibet Open Kbh., dvs. ultimo marts. Vi vil kontinuerligt informere spillerne på unibet.dk.

Det må jo være enormt svært at gå fra en stabil platform med mange faste kunder og over til nyt og eget software. Hvad vil i gøre for at få dette igang og ud til kunderne. Kan vi forvente en masse lir ?

Per Marxen:
– Pokermarkedet har jo gennemgået nogle turbulente tider gennem de seneste år, og med vores egen software vil vi nu have fuld kontrol med udviklingen, dvs. at vi kan tilpasse softwaren efter vores kunders behov. Den nye software er delvist baseret på de mange tilbagemeldinger vi har fået fra Unibet-spillerne, så vi vil kunne tilbyde en anden pokeroplevelse end tidligere. Og der er allerede planlagt en del sjove tiltag, så vi kan få den nye klient skudt godt i gang.

Får du selv tid til at spille lidt live poker eller holder du dig til online pokeren?

Per Marxen:
– Mit eget spil lider desværre under manglen på tid, så det er faktisk meget sjældent jeg har tid til at sætte mig ved filten; og det gælder både for den rigtige og den virtuelle.

Hvor ser vi Per Marxen om 10år. Nyder du livet på fuld tid eller arbejder du stadig for Unibet?

Per Marxen:
– De to ting er bestemt ikke uforenelige. Især ikke, når man arbejder i en branche hvor to dage sjældent er ens.

Tak til Per Marxen.

 

/1stpoker/

 

Back to top button
1stpoker.dk