Interviews

Ruben Rasmussen interview

ruben-1(1)

(Artikel foto: Ruben Rasmussen)

Del 2.
Søndag d. 11/5-2014 kunne du læse første del af et interview med Ruben Rasmussen som har valgt at trække stikket helt ud og tage på sin drømme rejse til Las Vegas for at spille poker. Herunder kan du læse del to hvor han foræller om sine forventninger og mål med turen.

Hvad er dine forventninger med denne rejse til Las Vegas. Har du nogle mål du vil nå?

Ruben Rasmussen:
– Jeg har flere forventninger til rejsen faktisk. Det primære mål er selvfølgelig at få spillet en helvedes masse poker! Men en næsten lige så stor forventning er, at det bliver en kæmpe personlighedsmæssig udfordring, hvor jeg lærer mig selv 120% at kende, i og med, at jeg er helt alene over en lang periode. Jeg får tid til at arbejde med mig selv og selvfølgelig også med pokerspillet, hvilket mange nok mener vil være en go’ ting! 😉 Som en tredje ting, så skal rejsen også bruges på at få arbejdet med en masse forretningskoncepter, som jeg har gået og udtænkt. Fælles for dem alle er, at de er på idé stadiet, så når jeg ikke lige spiller poker, så var det planen, at disse skulle gennemarbejdes og forhåbentlig vil et par stykker af dem være gode nok til at søsætte, når jeg vender tilbage til DK igen. 🙂

– Jeg har valgt, at lave nogle delmål for pokerspillet. Selve rejsen kommer vel til at koste i omegnen af 25-30.000kr, hvilket dækker fly, bolig og mad. Madbudgettet vil blive suppleret af rakeback’en fra div. casinoer, for at holde udgifterne nede.
– Mit første delmål er, at gå i nul for hele rejsen, forstået således, at jeg laver de 25-30.000kr i overskud på pokeren og dermed har været 3 mdr i Vegas gratis. Dette mål vil kræve, at jeg laver ca. 50$ i profit pr. dag.
– Mit andet delmål er, at lave 100$ i profit pr. dag i snit over de 3 mdr, hvilket vil betyde, at jeg har fået rejsen gratis, plus jeg kommer hjem med 25-30.000kr i overskud. Mit sidste mål er enkelt – at KAMP RENSE Vegas!! 😀

1stpoker.dk har hørt et par stykker snakke om ude fra poker klubben (rcr) at de vil tage over at besøge dig på et tidspunkt. Er der en turnering eller lign i har planlagt at spille sammen eller skal i bare i hegnet? Kan du fortælle lidt om det.

Ruben Rasmussen:
– Der er et par stykker, som har snakket om, at komme over i den periode hvor jeg er der ovre ja. Det er dog blot et par uger af gangen. Tror det vil passe mig fint med lidt selskab i ny og næ, da jeg som sagt er alene afsted. Jeg skal være 120% seriøs med pokeren derovre, så ting som alkohol er No Go når jeg spiller, men det er klart, at hvis der kommer en homie over, så skal vi da også have gang i noget drunken cashgame, samt ud og kigge lidt på kulørte lamper i Vegas… 😉

– Der er ikke aftalt noget konkret endnu, men mon ikke vi spiller de samme tours og får byttet lidt %’er her…

Du rejser 10. Juli 2014 og skal være der i tre måneder. Hvad er planen så når du kommer hjem til Danmark igen?

Ruben Rasmussen:
– Mit mål er, at forbedre mit spil, så jeg kan komme tilbage og så vinde 80% af toursne i Randers Card Room. Vegas er faktisk bare en træningslejr! 😉

– Jeg aner faktisk ikke hvad der skal ske, når jeg kommer hjem. Det er én af de ting jeg, som jeg skal have fundet ud af derovre. Jeg håber, at nogle af mine forretningskoncepter viser sig at være gode nok til, at jeg kan sætte gang i dem, når jeg kommer hjem. Ellers skal jeg også have fundet ud af, hvad jeg gør med min boligsituation. Om jeg skal leje eller købe lejlighed/hus eller hvad der skal ske. Med andre ord, så skal der tænkes rigtig godt over tingene der ovre og forhåbentlig bliver jeg klogere, selvom mange nok vil mene, at det ikke kan lade sig gøre… 😉

Tak til Ruben Rasmussen og rigtig god tur til Las Vegas.

 

Back to top button
1stpoker.dk