Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Casino Odense

Casino Odense, 2016 året der gik

Artikel foto: Poker manager, Anders Lund – Casino Odense

Så er vi kommet til Casino Odense i rækken af “året der gik 2016” og ligesom de to foregående Casino Marienlyst og Casino Munkebjerg, har 1stpoker fået fat i poker manager, Anders Lund. Længere nede i artiklen får Anders ordet og så kan han berette om hvordan det er gået hos Casino Odense.


Poker Manager, Anders Lund fortæller…

Vi har i det forløbne år kørt med 4 faste ugentlige turneringer (tirsdag, torsdag, fredag og lørdag), blandet op med en række jubilæums turneringer, en række Albani juleturneringer og 4 four seasons turneringer.

Disse turneringer resulterede i at vi havde i alt 960 forskellige spillere til at spille i løbet af året. Har ikke et tal at sammenligne det med fra året før, men synes gang på gang jeg ser nye spillere, så er 110% sikker på at det er en fremgang.

Vi har også i løbet af året ansat en del pokerdealere, og i skrivende stund er endnu 5 igang med at blive lært op. Alt sammen indikationer på at der har været fremgang på pokerfronten.

En del af succesen tror jeg vi kan tilskrive at vi sidste år for første gang kørte en rangliste og det endte med at vi sendte 5 mand til Las Vegas sammen med vinderne fra de andre casinoer. I år forventer vi at sende ~8 mand afsted til Baden som er målet for dette års rangliste. Lykkes det vil det være en fremgang på 20%, og indtil videre ser jeg ingen grund til at vi ikke når det.

Selvom pokeren egentligt kørte rigtigt fint i det første halvår, besluttede vi os for at prøve lidt nyt i andet halvår. Lørdagsturneringen blev lavet om til en 200 kr rebuy med bedre struktur, og fredagene blev varieret så de bød på både, KO, freeroll, deepstack, omaha og en enkelt crazy pineapple turnering.

Dette bliver der fulgt op på i år hvor vi fortsætter med at prøve nye ting af. Posen bliver rystet godt og grundigt både mht pokertyperne, buyin størrelser og turneringsstrukturer.

Alt sammen i et forsøg på at finde ud af hvad folk helst vil spille inden for de rammer vi nu kan tilbyde.

Det er dog stadig vores, igennem en årrække faste, 100kr rebuy turneringer der er de mest populære. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen er der bliver udsolgt til disse. Dette har gjort at vi i det omfang det har været muligt, har udvidet fra 30 til 40 mand.

Ved siden af turneringerne tilbyder vi naturligvis cashgame. Her har taksten 5/10 bidt sig fast og har størstedelen af året kørt fast alle dage hvor vi har turneringer.


Kig omkring hos det Fynske team på casinoodense.dk


Back to top button
1stpoker.dk