Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Live Poker

Aron Kjøller-Hansen vinder første turnering på Bornholm

Artikel foto: Aron Kjøller-Hansen til venstre, og Benjamin Riis-Sørensen til højre

Lørdag 23 august 2019 skulle den første pokerturnering spilles i pokerklubben, Pokerbornholm og her havde de både fået udvidet og udsolgt, længe inden den overhovedet startede. 30 spillere dukkede op, for at kæmpe om sejren og de plus 3.000kr som der var til vinderen, og dette kan du læse meget mere om, længere nede i artiklen hvor turneringslederen Thomas Glud får ordet.

Artikel foto: Fra turneringen 23-8-2019

Thomas Glud fortæller… Det blev den 53 årige Aron Kjøller-Hansen der snuppede førstepræmien foran et felt på 30 deltagere. Han vandt med et par seksere mod es-dame. Efter 5 timers intenst spil kunne den lokale pokerspiller fra Østermarie tage 3.200 kr med hjem. Aron udbrød efter sejren “Det er her verdens bedste spil”. Han måtte vække konen derhjemme, der var faldet i søvn på sofaen, som efter fem minutter troppede søvndrukken op med hans bankoplysninger til den flotte førstepræmie. Den udsolgte turnering forløb som planlagt, med mange store øjeblikke, overraskende hænder og nogle gigantiske bluffs. Ved turneringsstart var stemningen lavmælt og koncentreret, men efter deltagerne fik spillet sig ind på hinanden, og flere blev slået ud, blev hyggen og den gode snak om foregående hænder fundet frem.

Artikel foto: Thomas Glud

Thomas Glud fortæller videre… Det har været en fed aften. Jeg har kunnet mærke den fælles passion for spillet, og fået mange tilkendegivelser fra spillere der kommer igen til næste turnering. Jeg er simpelthen så stolt over at kunne samle poker-interesserede fra hele øen i min hjemby, og så var det endda fra byen der løb med sejren. Fremmødet og begejstringen blandt deltagerne og andre Bornholmere har fået mig til at tro på vi kan spille mange flere turneringer. 2. og 3. pladsen gik til henholdsvis Benjamin Riis-Sørensen fra Rønne og Nicklas Hansson fra Snogebæk.

Næste turnering bliver d. 20. September og hvis det går lige så stærkt med billetsalget som til åbningsturneringen, er der udsolgt indenfor 10 dage.

Du finder frem til turneringerne på siden Her


 

Back to top button
1stpoker.dk