Bennie, hvad glæder du dig mest til når Danmark åbner
Bagom DK er en ny kategori på 1stpoker.dk hvor vi vil prøve at lave lidt anderledes poker relaterede artikler. Vi starter ud med en række "hvad glæder du dig mest til, når Danmark genåbner", artikler.
1stpoker.dk har spurgt Bennie Laursen, hvad han glæder sig mest til, når Danmark genåbner efter Coronavirus Covid-19.
Mange Danskere har lagt sin stil om, eller fået en helt anden hverdag, i takt med de lange nedlukninger i Danmark, grundet Covid-19. Dette betyder jo ikke de er ændret for altid (dog måske hos nogle), men alle har jo haft større eller mindre omvæltninger.
1stpoker.dk har spurgt 55årige Bennie Laursen fra Roskilde, hvad han glæder sig mest til, når Danmark genåbner. Bennie arbejder med Marketing & markedsanalytiker Foodservicebranchen
#1 – Har du ændret din livsstil, eller måde, til at få dagen, weekenden eller aftenen til at gå, når du ikke kan komme på kasino eller i den lokale pokerklub? Svar: Min livsstil er faktisk uændret, men selvfølgelig har der været en omfordeling af tidsforbrug på poker vs familie.
#2 – Hvad har du brugt mest tid på, under nedlukningen? Svar: Jeg har haft normal arbejdstid i en stor del af tiden. men for ca. en måned siden fik jeg problemer, med tikke-værket, og har været forbi hjerteafdelingen på sygehuset, og fået en operation, så de sidste 4 uger har været brugt på online poker og så lidt fysisk som muligt.
#3 – Er der nogle ting, du har oplevet, eller ændret,i hverdagen, som du vil holde fast ved, når landet genåbner? Svar: Fokus på nuet og prøve, at undgå den hektiske hverdag, hvor vi glemmer, at nyde nuet.
Rigtigt mange Danskere har lagt de helt store planer, til når Danmark er helt åbnet op, kan man se på blandt andet de sociale medier. Hvis du skal nævne fem ting, som du allermest glæder dig til “i en normal hverdag” hvad vil det så være?
Nævn fem ting du glæder dig mest til, når Danmark genåbner, og alle er vaccineret?
#1 – Ud og spise
#2 – Ud og rejse
#3 – Ud og spille poker (live)
#4 – Give et kram
#5 – Være ubekymret