Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Casino Munkebjerg

Bondemanden er ude med riven i pokerkælderen

Artikel foto: Ole “Bondemand” Andersen

Det var blot et spørgsmål om tid før der kom en eller anden form “kamp” i pokerkælderen på Casino Munkebjerg om den igangværende Baden rangliste. Nu har vi jo ikke Per Mølgaard til at smide benzin på bålet mere, da det hele går op i cykelløb og motion (noget mange pokerspillere drømmer om, men bliver ved det). Men Ole “Bondemand” Andersen holder sig ikke tilbage og tager gerne over hvor Per har sluppet, og er nu ude med riven i pokerkælderen.

Ole er ikke et sekund i tvivl om at han ender ud med at tage den samlede sejr på den igangværende rangliste hvor han i skrivende stund har “suget” sig frem til en tredjeplads, men mangler lige at få styr på et par spillere i toppen, inden han indtager denne førsteplads og holder fast.


Artikel billede: Fra en uge turnering på Casino Munkebjerg

Som Ole “Bondemand” Andersen siger til 1stpoker, så er der lige et par “bump” på vejen men når jeg har en af de gode aftenener hvor jeg rammer alt, så kommer jeg hurtigt til tops hvor jeg hører til. De “bump” han hentyder til er naturligvis et par andre skrappe spillere og her er der tale om Zlatan Musa (i front) og Bent Pedersen på andenpladsen. (blot for at nævne nogle af dem)

Der er mange gode spillere på ranglisten fortsætter Ole, men jeg har dem i min hule hånd og så længe jeg kan holde legenden Peter Borring bag mig så er jeg helt rolig. Jeg ligger på lur og sætter angrebet ind til Easter Tour på Casino Munkebjerg, hvor det er tiden til et finalebord og ikke henter point til ranglisten ved at købe mig ind 10-12 gange siger han med et grin som man bedst kender ham.


Ranglisten på Casino Munkebjerg er dog ikke opdateret denne tirsdag morgen 28 marts 2017 efter mandagens omgang, men de røg vist også ret tidligt ud så der er ikke ændret meget i toppen, ifølge vores kilde, men i pokerkælderen kan der hurtigt ske ting og sager..

Stillingen inden turneringen 28-3-2017:

Du kan se den komplette rangliste på siden her


Der er lang vej til denne rangliste slutter, men Ole “Bondemand” Andersen er jo en af de faste spillere og der skal ske meget inden han ikke dukker op på Casino Munkebjerg. Vi holder et skarpt øje med ham og ser om han kan luske sig helt i front og nå det mål han har sat sig.


Back to top button
1stpoker.dk