Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Casino Munkebjerg

Gæst roser Casino Munkebjerg og Jule Tourens spillere

1stpoker har modtaget en mail fra en spiller som er kommet hjem til København efter at have besøgt Casino Munkebjerg og deres Jule Tour 2016. Spilleren som er Tonni Thygesen spurgte om ikke vi ville bringe en artikel ud fra det han har skrevet og det vil vi naturligvis gerne, men vi syntes selv han skal have ordet så du kan læse hvad han har sendt til os lidt længere nede i artiklen.


Tonni Thygesen fortæller:

– Jeg er kommet hjem til København efter 2 dage i Vejle på Casino Munkebjerg og føler at jeg bliver nød til at beskrive og takke alle deltagere i jule turneringen. Det var 5. år at jeg deltog i juleturneringen og i år beviste munkebjergs kunder hvorfor jeg vælger at deltage i Vejle og ikke tager turen til KBH/Helsingør som ville være meget nemmere på alle måder.

De fire forgående år har jeg deltaget på lige fod som alle andre deltagere, men i år blev jeg desværre ramt af en blodprop i hjernen og derfor delvis lam i højre side.

Jeg havde min tvivl om det ville være klogt at deltage i år på baggrund af min fysik (brug af krykke) men er glad for at tage chancen at deltage.

Her er det at Munkebjergs kunder kommer ind i billede som helt fantastiske medmennesker, på trods af vi er poker konkurrenter har folk kikket ud over sit eget poker spil og valgt at vente med sit eget spil og hjulpet mig med at komme på plads og komme rundt på Munkebjerg.

Det nu ikke sådan at jeg skal have special behandling men folk henvendte sig selv ofte og tilbød deres hjælp til at komme rundt.

Hele min opfattelse af Munkebjerg og deltagerne er bare positiv og kommer naturligvis igen, selv om jeg ikke kan spille ligeså godt poker som mange af de andre deltagere.

Derfor vil jeg gerne TAKKE alle andre deltagere for jeres medmenneskelighed, væremåde og overskud af tålmodighed med en handikappet.

Uanset hudfarve, højde, drøjde og køn er i alle værd at vende tilbage for, ses til næste år.  TAK.

GODT NYTÅR

Med venlig hilsen Tonni Thygesen


Back to top button
1stpoker.dk