Las Vegas 2019
Henrik Andersen henter første cash på Bellagio i 4-vejs deal
Mange Danskere er i Las Vegas, og Henrik Andersen henter første cash på Bellagio i 4-vejs deal
Henrik Andersen (artikel foto) kunne frem mod denne mandag 30 september 2019 langt om længe hente sit første cash i en turnering i Las Vegas. Henrik spillede med i en $130 NLH Turnering på Bellagio og her landede feltet på 26 entries og en samlet præmiepulje på $2.600.
Med fire spillere tilbage i turneringen så lavede de en ICM Deal, hvilket er meget brugt i Las Vegas, og her kunne Henrik sikre sig $400, selvom det kun var penge til tre spillere.
Dealen lød på $900, $900, $400 og $400, og det hele tæller jo i det samlede hele, og den følelse at det endelig lykkedes, betyder næsten mere end pengene.
Det var på et hængende hår at dette lykkedes, for spillerne skal snart hjem mod Danmark igen.