Bagom DK

Interview: MPT 2022 Sejren gav Frederik O. Johansen, 538.340kr

Frederik O. Johansen, MPT 2022, Casino Munkebjerg, Pokernyheder
Artikel foto: Frederik O. Johansen

1stpoker.dk har tilsendt nogle spørgsmål til Frederik O. Johansen, der vandt den til dato, største MPT 2022 på Casino Munkebjerg.

Den 25årige, Frederik O. Johansen vandt Munkebjerg Poker Tour 2022, i påsken hos Casino Munkebjerg i Vejle, som rigtigt mange også så, på Danske Spil Poker´s Livestream.

Frederik kommer fra Møn, men flyttede til København for lidt over 4år siden, og lever af at spille poker. Frederik fortæller til 1stpoker.dk at han har levet af pokeren i omkring halvandet år og før det havde han det, som job ved siden af studie. Frederik færdiggjorde to år af bacheloren på retorik på KU, men besluttede, at poker var det han havde lyst til og droppede derfor ud.

MPT 2022, Munkebjerg, Casino Munkebjerg, Live Poker, Poker, Pokernyheder
Artikel foto: Indgangen til Casino Munkebjerg, Vejle

Købte sig ind på Dag 2

– Jeg købte mig ind direkte på Dag 2. Dog spillede jeg en satellit om torsdagen, fordi jeg ikke kunne få billet til dag 1A. Den fik jeg en billet i. Billetten fik dog hurtigt ben at gå på, på dag 1B, da jeg fik sat alle mine jetonerne til midten med dame høj på river og blev kaldt af tre ens. Det betød at jeg måtte til lommen, på Main Event dagen, og det viste sig at bære frugt.


1stpoker.dk – Du kom videre mellem de sidste 58 spillere (i pengene) midt i feltet med 559.000. Hvornår kunne du begynde at “smage” et finalebord som var indenfor rækkevidde, og ændrede du noget i spillet på dette tidspunkt, og hvordan føltes det er være så tæt på? Frederik svarer.. Jeg begyndte at kunne smage et finalebord, da vi var 3 borde tilbage og drengene kom over og uglede de hænder jeg spillede. Jeg ændrede som sådan ikke andet, end at tage hensyn til ICM implikationer på både mig og mine modstandere. Jeg trykkede på speederen som jeg altid gør i slutningen af turneringer, men det er ikke noget der var specielt for den her turnering. Det øgede selvfølgelig spændingen, at jeg var ved at komme tæt på finalebordet og specielt det med at det skulle streames gjorde det specielt, da jeg ikke har prøvet det med poker før.


1stpoker.dk – Du rammer finalebordet med den anden største stack, og får godt gang i spillet på finalebordet (lidt heldig også). Kan du bruge din baggrund som cash game spiller /online spiller her, og det arbejde du smider i dette online spil. Frederik svarer… Det var helt klart til fordel for mig som kommer fra en cashgame baggrund at blinds blev rullet tilbage, så finalebordet blev spillet dybere end det ellers ville have gjort. Jeg har spillet rigtig mange hænder både live og online 100bb og dybere. Turneringsregs har helt sikkert en fordel mod mig >50bb.


1stpoker.dk – Var der nogle på finalebordet, du frygtede mere end andre, og smed du noget arbejde i spillerne, inden finalen, så du havde bedre styr på dem? Frederik svarer… Der var ikke nogen jeg som sådan frygtede, men Koller, som jeg spillede heads up mod og Nima, som jeg snakkede med inden finalebordet, og nåede at spille lidt med inden finalebordet var de spillere jeg tænkte ville være de sværeste at spille imod. Drengene og jeg brugte en del tid på at ligge en overordnet gameplan for finalebordet, da vi var færdige med at spille søndag, men jeg forberedte mig ikke på enkelte spillere. Jeg havde nået at danne mig et indtryk af stort set alle de foregående dage, og det syntes jeg var nok.


1stpoker.dk – Du fortalte, at du ikke har spillet pokkers meget live turneringspoker, og det var lidt tilfældigt at du spillede med i MPT 2022. Er det noget du vil opleve mere af i fremtiden, eller vil du fastholde det som du plejer online og cash game live? Er der noget specielt du går og drømmer om at opleve, og spille? Frederik svarer…Som det ser ud lige nu, er planen at holde mig til online cash med noget live mixet ind en gang imellem, når jeg har fået nok af at være lukket inde i grindhytten. Jeg kommer selvfølgelig til at tage til de store danske turneringsevents, når de bliver holdt. Det er svært ikke at gøre det, oven på den succes Munkebjerg blev. Men turneringer kommer aldrig til at stå for hovedparten af min volume. Den frihed det giver at spille cash, er simpelthen bare for dejlig. Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at komme til Vegas og spille WSOP, men det er mere selve turen og alle de oplevelser der hører med, end det er turneringerne.


1stpoker.dk – Du havde noget af en rail til finalen, flot opbakning må man sige, var det vennerne, du var afsted med? Frederik svarer.. Det gjorde oplevelsen 1000 gange bedre at have drengene med, så jeg havde dem at dele det hele med. Oskar har jeg kendt siden de første mange år af mit liv på Møn, hvor vi voksede op sammen. Mads og Carl har jeg lært at kende igennem pokermiljøet i København. At jeg vandt turneringen var lige så meget deres fortjeneste som min egen. Vi har snakket poker sammen så længe vi har kendt hinanden og lært mange ting om spillet gennem hinanden. At de var med på railen var fantastisk.


1stpoker.dk – Hvad skal du bruge pengene til? Er der noget du har gået og ønsket dig, som kunne hjælpe drømmen på vej? Frederik svarer.. Pengene ryger direkte i pokerrullen. Lige umiddelbart er der ikke noget andet jeg går og drømmen om, end at blive ved med at spille poker og så er det jo meget fint at have mere kapital til rådighed.

1stpoker.dk – Hvordan skal sejren fejres (med mindre i allerede har fejret det)? Frederik svarer..Vi fik fejret sejren godt og grundigt på casinoet søndag aften. Der blev hygget. Mikkel og jeg fik købt både flasker og shots til de andre. Der var dog ikke meget sejrs følelse tilbage i mig, da jeg vågnede op dagen efter. Hold op jeg havde det skidt.

Back to top button
1stpoker.dk