Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Casino Munkebjerg

Johnny Andreassen vinder Jule Tour 2018, efter 4vejs deal

Artikel foto: Johnny Andreassen

Casino Munkebjerg i Vejle kan slutte året af med en stor og flot tilslutning til Jule Tour 2018, hvor de totalt fik klemt 742 entries igennem pokerbordene i Fjordsalen. 82 spillere skulle vende tilbage søndag 30 december 2018 for at spille finalen, hvor vinderen oprindeligt kunne gå til kassen efter 137.000kr. Der var fart på spillet og spillerne væltede nærmest ud, frem mod finalebordet.

Artikel billede: Jakob Pilgaard, Ernest Matanovic, Johnny Andreassen og Tran Nguyen

Med fire spillere tilbage på finalebordet, blev der snakket deal, og først snakkede de om at to spillere skulle have 100.000kr og to spillere hver have 68.500kr, men efter at have kigget på en ICM deal, så endte det hele ud med dette, og her fik Johnny Andreasen flest penge, og tog titlen.

Således endte Jule Tour 2018, Finalebordet

#1 – Johnny Andreassen, 98.777kr (Deal)

#2 – Ernest Matanovic, 92.558kr (Deal)

#3 – Jakob Pilgaard, 78.600kr (Deal)

#4 – Tran Nguyen, 67.064kr (Deal)

#5 – Kim Falkenhard, 35.000kr

#6 – Roald Holm, 28.500kr

#7 – Kim Bach Jespersen, 23.000kr

#8 – Dennis Siim, 18.000kr

#9 – Jens Chr. Nielsen, 13.500kr

#10 – Kevin Andersen, 10.500kr


1stpoker har snakket lidt med vinderen, som er den 40årige Johnny Andreassen der til dagligt arbejder som økonomichef pí et firma på Fyn. Johnny fortæller til 1stpoker at han kun spiller poker på Casino Munkebjerg i Vejle, og da han er hobbyspiller, så kommer han gerne forbi til de her events for at hygge sig. Dette er samtidigt hans største resultat nogensinde, selvom han har spillet igennem 10år. Han har dog været tæt på tidligere her på Munkebjerg, hvor han måtte forlade finalen på en 13.plads. Pengene fra denne sejr af Jule Tour 2018, skal bruges til en 40års fødselsdagsfest, hvor der jo skal bruges lidt alkohol og balloner, som han sagde det, med et smil på læben.

Stort tillykke med sejren herfra 1stpoker, og tillykke til de øvrige spillere.


 

Back to top button
1stpoker.dk