Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Casino Marienlyst

Marienlyst Strandhotel, Luksus ved Øresund for små penge

Artikel foto: Marienlyst Strandhotel, hovedindgang

1stpoker var på en tur omkring Casino Marienlyst lørdag 23 marts 2019 og frem til søndagen, og her skulle vi bo på det store og meget flotte Marienlyst Strandhotel. Vi har været der en gang før, men aldrig i dagslys og så er det en del år siden, og her er der sket rigtigt meget siden.

Det første indtryk man får, når man står på den store parkeringsplads ved indgangen er “wow” for allerede her, der kan man se at dette er meget stort, og der er kælet for udseendet, da både det nye og det gamle er holdt i det samme stil.

Det var svært at tage billeder både ude og indenfor, da der virkelig var mange gæster på hotellet, så vi nøjes med deres lidt specielle vognpark der holdte parkeret udenfor (Marienlyst Strandhotel´s egne biler – artikel foto) hvilket også fortæller af dette er et luksus hotel.

Igen når man kommer ind af de store døre, så er Øresund, det første man ser, når man kigger “igennem bygningen” og den store hvide strand, og en masse lækre møbler, hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe eller andet, hvis man har lyst til dette.

Så kan man trave lidt videre og så kommer man til receptionen, hvor deres venlige personale står klar til at tage i mod en, og de kan svare på næsten alle spørgsmål (ja vi kørte Jyde testen) men det som de ikke kunne svare på, det klarede Ayhan som er Marienlyst Strandhotels Facility Manager.

Artikel foto: Marienlyst Strandhotel (Privat foto – Mobil)
Artikel foto: Marienlyst Strandhotel (Privat foto – Mobil)

1stpoker fik tjekket ind, og kom så op til vores værelse, som først så ret lille ud, men når man først kom på plads og havde kigget det lidt nærmere igennem, så behøvede man jo faktisk ikke mere. For her var luksus for små penge, da selv de lidt små værelser også havde den gennemførte og hyggelige stil, og ret hurtigt følte man sig hjemme, og her skal opholdet jo heller ikke bruges.

1stpoker fik at vide, at dette værelse kostede i omegnen af 595kr incl morgenmad (hvis vi husker korrekt) og det kan man umuligt klage over (heller ikke som Jyde). Vi har intet at pege fingre af, på dette ophold, men der er noget som 1stpoker bestemt gerne vil fremhæve, da vi oplevede luksus for små penge, og her kan alle være med.

Morgenmaden på Marienlyst Strandhotel, er lige nu Danmarks bedste, som vi oplevede det, og 1stpoker har været lidt omkring på diverse hoteller i Danmark i forbindelse med kasino ophold. Det er ikke bare udsigten til Øresund og den flotte strand der gjorde at morgenmaden smagte godt, for man kunne fornemme af de gjorde lidt ekstra ud af maden, og tilbehøret til gæsten.

Der er tre ting der skal fremhæves.

#1 – Røræggen, der var ikke meget, men det var godt og nok til alle, hvilket leder os ind på at de må være lavet af rigtige æg og ikke noget industri halløj på dunke.

#2 – Bacon, der var ikke mindre end perfekt tilberedt, og lagde i lange flotte strimler. Det var ikke sort og knasende, men ja.. man lukkede nærmest øjnene og nød det.

#3 – Kaffen.. Vigtigt! Den er lige på kanten af at være det bedste vi har fået, men giver den 9 ud af 10, da der jo altid er plads til forbedringer, men man er fristet til at give den 10.

Selvom det var et kort ophold på Marienlyst Strandhotel, så var det en god oplevelse, selvom det er noget langt fra de ellers normale rammer, midt i Jylland. Vi kan varmt anbefale stedet, både som fornøjelse, men også i forbindelse med et pokerophold, for det er jo ikke så dyrt.

Vil du se mere om Marienlyst Strandhotel, så besøg – Marienlyst.dk


 

Back to top button
1stpoker.dk