Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Casino Munkebjerg

Martin Buur vinder på Casino Munkebjerg, søndag 23-5-2021

Pokernyheder - Billede af Martin Buur Christiansen - Casino Munkebjerg, Vejle
Artikel foto: Martin Buur Christiansen (ved en Live sejr, tidligere på Munkebjerg)

Martin Buur vinder den første ugentlige pokerturnering hos Casino Munkebjerg, efter de startede op igen i 2021.

Søndag 23. maj 2021 var der præmiere på live pokeren, på Casino Munkebjerg i Vejle, hvor de atter startede deres ugentlige poker turneringer op. Det kostede spillerne 2.060kr at få chips på bordene, og her var turneringen udsolgt, med 30 spillere, i god tid forinden. De 30 spillere havde mulighed for at lave re-entry frem mod den første pause, og det benyttede spillerne sig af 25 gange, inden de rundede af med en omgang add-on, 27 gange, og dermed endte den samlede præmiepulje på 101.920kr.

Pokerkælderen, Casino Munkebjerg
Artikel foto: Pokerkælderen, Casino Munkebjerg

Fem spillere kunne denne søndag, fortsætte omkring kassen og hente penge med sig fra turneringen på Casino Munkebjerg, men afslutningen på finalebordet, med de sidste fire spillere, var en anelse anderledes, og det prøver vi at forklare lidt nærmere, lidt længere nede i artiklen.

Oprindeligt var præmiefordelingen således:

#1 – 40.000kr

#2 – 25.000kr

#3 – 17.500kr

#4 – 12.000

Med fire spillere tilbage på finalebordet, så lavede de tre af dem en deal, som sikrede spillerne 18.000kr, uanset hvordan de blev placeret som 2, 3, eller 4. Martin Buur var her monster chipleader, og ønskede ikke at lave nogen deal, så de tre andre lavede en indbyrdes deal.

Skulle en af de tre som alle sad med lidt store stacks, nu vinde turneringen, så ville de bare få det ekstra beløb som sejren gav, og hvis Martin Buur, skulle have ramt anden, tredje, eller fjerdepladsen, så var den oprindelige pulje i spil, og de andre kunne snakke deal igen…!!

Ja det er lidt spøjst, men sådan er det jo indimellem, men Buur, lukkede altså turneringen og fik sine 40.000 skattefrie kroner, og kom dermed ikke på tværs af den deal, de andre lavede…

Resultatet blev dermed:

1. Martin Buur, 40.000kr
2. Ghost, 18.300kr (Deal)
3. Andreas Zinonos, 18.100kr (Deal)
4. Rafet Bulic, 18.100kr (Deal)
5. Anders Bisgaard, 7.420kr


Casino Munkebjerg i Vejle spiller igen tirsdag 25. maj 2021, og her er der i skrivende stund et par ledige pladser, og her er det naturligvis først til mølle. Tilmeld dig online her


 

Back to top button
1stpoker.dk