Ugens Profil

Mick Heder, Ugens Profil: Uge 50 – 2017

Artikel foto: Mick Heder

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #34 er den 26årige Mick Heder fra Herning, der til dagligt er Live sjuft = at lege chef ved bordene.


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Mick Heder: Helt klart PLO, førhen var det 2korts liren.. men er gået hen og blevet ludo. når det er sagt, er tours også god lir.. men der er for langt imellem de sjove resultater.


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Mick Heder: Min største gevinst live må være min 6. plads i Eureka sidste år i Rozvadov til 186.000kr og online en delt 1. plads i 44hotteren til $11.500


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Mick Heder: Mit bedste tour minde må stadig være MPT 2016 hvor jeg endte på en 4. plads til 136.000kr .. det var en helt sygt oplevelse at sidde med på et finalebord af den kaliber og samtidig med at der var så meget lir/hygge selvom der var meget på spil.


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Mick Heder: Klart Munkebjerg.. har spillet på Munken siden jeg startede med poker og er uden tvivl det casino i Danmark der gør mest for pokeren! Stemningen er altid i top og 95% af de mennesker der kommer forstår at sætte hyggen i højsædet. De andre casinoer i Danmark siger mig ikke så meget.. Er kommet meget på Royalen førhen.. men syntes de er faldet meget af på den desværre.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Mick Heder: Hmm.. bop bop! må melde mig semi blank her.. Syntes ikke der er noget udenlandsk casino der har udmærket sig helt vildt hos mig. Hvis jeg skal vælge må det blive Wynn i Vegas eller Kings i Rozvadov. Uden at jeg kan forklare helt præcist hvorfor … syntes bare tingene spiller der.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Mick Heder: Pfff den er svær har haft mange gode oplevelser gennem tiden.. men en af dem jeg husker bedst er min tur til Kings med stort set hele Herning sjakket. Vi har altid haft svært ved at planlægge en tur hvor alle havde tid men det lykkedes denne tur.. Udover en en masse drinks, lir og andet hygge endte det faktisk med 5 danskere blandt top 16 og 3 af os på FT! Husker tydeligt da min gode ven Martin Overby kom ind i en chipleader pot.. med AKs mod AA på et 445 flop imod en tysker.. og turn/river slår K K .. der fløj en en kæmpe rail af Danskere hen til bordet imens alle klappede og grinede.. Så Tyskeren måtte smage på den! som vi siger i Herning.


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Mick Heder: Vil ikke sige jeg ser op til nogen længere det er jeg nok vokset fra.. Det sagt syntes jeg generelt vi har et skrapt niveau i Danmark og har stor respekt for mange af dem som til daglig ligger hårdt arbejde i at blive bedre og holde pokeren ved lige. Nogle dem jeg har lært mest af og har dyb respekt for er folk som: Matin Talebi, Marc Klausen, Jakob Madsen, Rasmus Tarbesen


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Mick Heder: Generelt har jeg ikke noget at sidde til bords med diverse spillere.. jeg tager det som en ny udfordring hver gang og håber på at lærer noget nyt hvis de skulle udspille mig. Har dog en enkelt nemesis som jeg helst ikke vil støde på (Jakob Tøstesen) .. Den mand har renset mig for utal af skillinger og har til dags dato fået mig til at lave det største laydown i mit liv. Har stadig mareridt engang imellem!


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Mick Heder: Hmmm.. der er mange gode men der er to jeg vil bringe på banen!

1: Mindset:

Ens poker mindset er alt afgørende for dig om du er hobbyspiller, live sjuft eller top chef .. Jeg kender en del spillere som sagtens kan holde på to kort men som mister besindelsen så snart noget tilter dem: Det kan være alt fra en træls person til dårlig varians eller bare noget så dumt som at de foldede 86s pre og havde floppet en flush. Prøv at fokuser på at gøre det rigtige og ikke resultatet .. Hvis du holder hovedet koldt skulle de gode resultater gerne komme på den lange bane, og hvis det ikke hjælper så tag pause fra bordet – træk noget frisk luft og kom tilbage fokuseret. Kan blandt andet anbefale “The Mental game of poker” hvis nogle har interesse.

2: Lad være med at låne ud:

Ja det Lyder nok mega simpelt.. men vil stadig gerne påpege det. Pokermiljøet er en stor blanding af forskellige mennesker og selvom langt største delen er rigtige flinke mennesker så skaber penge imellem folk bare ofte problemer.. og for det meste er det bare mere hovedpine for en selv desværre.. mit råd vil være at kun låne ud til folk der er tæt på en og resten må man bare cutte af selvom det måske lyder hårdt og man gerne vil hjælpe! Men det kommer fra en der har stor erfaring på dette område haha.


Back to top button
1stpoker.dk