Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Ugens Profil

Daniel Strøm, Ugens Profil: Uge 1 – 2018

Artikel foto: Daniel Strøm – US Photo, Burt Seeger

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #37 er den 28årige Daniel Strøm fra København, der til dagligt Lead udvikler i Peytz & Co. Udvikling af high-performance web-applikationer.


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Daniel Strøm: No limit holdem. Både som cash game og turnering. Jeg spiller slet ikke andet.


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Daniel Strøm: Mit bedste live cash, og placering, er Vi Menn som blev afholdt på Casino Copenhagen her i vinter. Jeg blev nummer 1 til omkring 200.000 kr. Online er for at mange år siden hvor jeg vandt en $160 på PokerStars som gav ca. $10.000


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Daniel Strøm: Igen vil jeg svare Vi Menn. Det var en norsk turnering, så der var 200 nordmænd som råbte og skreg. Jeg har aldrig oplevet så højt et støjniveau til en turnering, jeg er glad for at jeg havde noise-cancelling headphones. Derudover var Johnny Lodden med i turnering, og jeg sad på bord med ham i sidste del af turnering, på finalebordet og slog ham heads-up til sidst. Jeg havde ham  i min hule hånd.


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Daniel Strøm: Jeg har kun været på Casino Copenhagen og Casino Marienlyst. Der er et federe poker-miljø hos Marienlyst, og de gør også mere for spillerne(tak Lars). Dog kan jeg bedre lide stemningen på Casino Copenhagen og de er også ved at blive bedre til at lytte til spillerne. Da jeg samtidig bor meget tættere på Casino Copenhagen, falder mit svar herpå.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Daniel Strøm: Jeg kan ikke sige et specifikt kasino, men alt i Vegas er jo bare større og federe, så svaret må være “Et af dem i Las Vegas”. Jeg er især vild med Ceasars, nok mest pg.a. deres buffet.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Daniel Strøm: Her er jeg igen nødt til at svare Vi Menn. Det at sidde i lang tid med en pro poker spiller, og så have ham i min hule hånd, det var fedt. Og så selvfølgelig det at vinde en stor turnering, det er godt nok en fed følelse!


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Daniel Strøm: Jeg er ret vild med min navnebror Daniel Negreanu. Jeg synes han gør det rigtigt godt, både som spiller, men også som menneske. Han er altid venlig og i godt humør, det synes jeg er vigtigt.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Daniel Strøm: Der er ikke nogen decideret spiller som jeg ikke vil sidde til bords med, jeg elsker en udfordring! Dog hader jeg at sidde til bords med sure spillere og spillere som har det med at svine andre på bordet til.


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Daniel Strøm: Hyg jer! Og lad nu for guds skyld vær med at blive sure eller tale grimt til andre. Også selvom de spiller helt sindssygt, det gør vi jo alle sammen til tider.


Artikel foto: US Photo, Burt Seeger


Back to top button
1stpoker.dk