Online Poker

Patrick Rasmussen casher 137.565kr i $530 Bounty Builder

Artikel foto: Patrick Rasmussen

Mandag 22 marts 2021 skulle Patrick “PatrickRass” Rasmussen vende tilbage til Pokerstars, hvor han var mellem de sidste 72 spillere, i to-dages eventet $530 Bounty Builder med $500.000 garanteret. Turneringen der startede søndag, fik samlet 1.523 entries og en pulje på $761.500.

Patrick “PatrickRass” Rasmussen startede ud som nummer 18 i feltet på dag 2, og da 1stpoker var en smut online mandag aften, for at se hvordan det gik, så hang han i den tunge ende af feltet med 14 spillere tilbage, men det lykkedes ham at få vendt spillet en anelse, og klemte sig med på finalebordet.

Patrick måtte desværre forlade finalen på en femteplads, og da han kun havde brugt et ekstra skud (re-entry) i turneringen, så blev det alligevel et overskud man kan forstå.

Placeringen gav ham $15.292 og yderligere $6.771 i bounty, der samlet set rendte op på $22.063, som er svarende til 137.565 skattefrie kroner.


 

Back to top button
1stpoker.dk