Ugens Profil

Per Mølgaard Thorsen, Ugens Profil: Uge 41 – 2017

Artikel foto: Per Mølgaard Thorsen

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #25 er den 52årige Per Mølgaard Thorsen fra Brejning, der til dagligt er Partner og direktør i en række it-virksomheder


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Per Mølgaard Thorsen: Jeg foretrækker helt klart NLH, men nyder også at spille fx pineapple eller fx 2-7 single/triple draw.


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Per Mølgaard Thorsen: Jeg har stadig til gode at ramme den helt store, men har en del resultater på omkring 50.000kr


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Per Mølgaard Thorsen: Jeg har rigtigt mange gode oplevelser, men en af de sjove var på Munkebjerg til Season-tour hvor jeg dybt inde i den sidste kval-turnering sad med mindre end 2 bb og alligevel gik videre som chipleader og endte med en 4. plads.


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Per Mølgaard Thorsen: Det er uden tvivl og sammenligning Munkebjerg. Det er jo min hjemmebane, men også det casino der trækker flest til de store turneringer. Det eneste casino i Danmark der tager turneringspoker seriøst.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Per Mølgaard Thorsen: Der er rigtigt mange steder hvor jeg nyder at komme, men der er ingen tvivl om at Las Vegas har en helt speciel atmosfære over sig. Men hvis man går efter hygge så er Dublin et af mine fortrukne huler. Poker festival på Regency plejer at være en lang fest med de lokale.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Per Mølgaard Thorsen: Ja, så kommer vi jo ikke uden om diverse poker-cruises. Bl.a. var vi på en promotion-tur med bl.a.Theo Jørgensen, Steen Guldbrand og mange andre gode venner som i løbet af turen og proportionalt med indtaget af alkohol udviklede sig til vildere og vildere væddemål kulminerende med nøgenbadning i jacuzzien på dækket kl. 3 om natten.


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Per Mølgaard Thorsen: Jeg har altid været fascineret af Gustav (Gus Hansen). Han er utrolig stærk matematisk og analytisk, og evner samtidigt at ændre spillestil til enhver given situation.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Per Mølgaard Thorsen: Det værste jeg ved er, at sidde ved et bord hvor en spiller som fx Alex KP har position på mig. En spiller der er kan være lige så aggressiv og uforudsigelige i sit spil som mig selv, er ikke lige min kop te.


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Per Mølgaard Thorsen: Jeg synes at det er en stor fordel at have styr på matematikken. Jeg kan anbefale at læse noget litteratur. Der er skrevet rigtigt mange gode poker-bøger. Men ellers er det vigtigt at man finder sin egen spillestil. Og så er det vigtigt at man er drevet af glæden ved spille poker samt nysgerrigheden til hele tiden at blive bedre.


Back to top button
1stpoker.dk