Mette Christiansen interview

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

mette-louise

Som de foregående dage har 1stpoker.dk sat fokus på kvinder i poker. Denne onsdag kan du læse et interview med Mette Louise Christiansen.

1stpoker.dk har i denne uge fokus på kvinder i poker. Hvad tror du der skal til for at få flere kvindelige pokerspillere til de forskellige turneringer?

Mette Louise:
– Jeg tror desværre mange kvinder ser ned på spillet, og tror det er ren ludomani. Men jeg tror også at de har en forestilling om at det er mere kompliceret end det er. Jeg mener jo at hvis man kender reglerne omkring poker, så er det da en start, og så er det jo altid en god ide at starte i den lave ende af gamet…De specifikke turnering som afholdes kun for kvinder, tror jeg gør at nogle nybegyndere får lysten til at prøve spillet af, men omvendt kan det også virke som en køns fordeling, som Trine er lidt inde på i hendes interview.

– Jeg tror måske der skal en anden form for reklame til, for at tiltrække flere kvindelige spillere, men hvilken form må være op til de der reklamerer for det.

Lige efter du vandt de to titler i træk på kort tid, var der en masse hype omkring det var en kvindelig pokerspiller. Lige i starten læste man om mange kvinder der ville prøve det af, men ikke rigtigt set den vilde tilgang. Hvad har din fornemmelse været ovenpå dette.

Mette Louise:
– Jeg har fået meget respons fra folk uden for pokeren som var overraskede over at en ganske almindelig pige kunne tage en WPT sejr, og særligt fra veninder og kvindelige kolleger, som har spurt om jeg ikke lige kunne lære dem det. Jeg tror bare at desværre ofte bliver ved snakken når nogle gerne vil lære det, for der er altid meget andet som fylder i hverdagene, eller at man ikke tør tage en chance, ved at sætte lidt penge ind på en konto, selvom jeg har forklare at der selvfølgelig også er mulighed for at spille med playmoney, indtal man lærer spillet bedre at kende.

Du holder til i Sønderborg Poker Klub og spiller gerne dernede når der er turneringer. Har i kunne mærke noget tilgang dernede af kvinder efter alt jeres omtale?

Mette Louise:
–  Nej desværre er der ikke sket det store på den front. Der er kommet en enkelt kvinde mere til, som jeg kendte i forvejen, og det er selvfølgelig fedt, men det er ikke den store forandring. Dog har klubben reklameret med nogle tilbud om at give noget kredit for at medbringe nye spiller, og jeg tror det har givet lidt pote.

Nu har du spillet en par turneringer siden du vandt dine titler på Casino Munkebjerg. Hvordan har de mandelige spillers reaktion været når du kommer til bordet?

Mette Louise:
– Jeg kan godt mærke at de fleste ved hvem jeg er, og flere spørge ofte, om det ikke var mig der vandt WPT, men om det ændre deres syn på mig som kvinde, eller mit spil, det tør jeg ikke udtale mig om. Det sjoveste ved det, har nu været at rende ind i gamle spillere som jeg har spillet med for 5-6 år siden, som jeg ikke kunne huske, og så har de henvendt sig. Så der er det blevet til et par gode snakke om gamle dage 🙂

Trine Hansen mente godt man kunne lave flere turneringer kun for kvinder, men med præmier der var alt andet end penge. Hvad er din holdning til dette. Tror du det kunne lokke flere kvindelige spillere til med added value som tasker, pelse, og hvad i ellers går op i 🙂

Mette Louise:
– Det kunne godt tænkes at det kunne lokke nybegyndere til at spille flere af disse turneringer, men jeg må erkende det ikke er noget der tiltaler mig. Nu er jeg ikke ligefrem en tøs der går op i pelse og tasker, men satte de en fed rejse på højkant ville jeg nok tilmelde mig. Jeg er dog imod at man køns fordeler på den måde, for kvinder er ikke dårligere end men mentalt, det er jo kun i sport, hvor fysikken har en rolle at man laver den fordeling, så jeg mener bestemt at man bør spille “alle mod alle”

Tak til Mette Louise Christiansen.

 

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere