Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

DM i Poker 2019

Alexander Hansen vinder DM: Veksler 5,50 $ til 747.450 kroner

Som i et andet moderne poker-eventyr lykkedes det Danske Spil-kvalifikanten Alexander S. L. Hansen sent mandag aften at snyde favoritterne og løbe med titlen som Danmarksmester 2019.

Artikelfoto: Alexander Hansen

Alexander Hansen vinder DM i Poker 2019 på Casino Copenhagen, efter en længere heads-up mod Matin Talebi.

End ikke Brødrene Grimm og H.C. Andersens kærlighedsbarn ville kunne have skrevet et bedre eventyr, end det der udspillede sig mandag aften på Casino Copenhagens førstesal hvor årets Danmarksmesterskab i Poker skulle afgøres.

Århus’ Anders Bisgaard gik med sine næsten 3,5 millioner chips ind til finalebordet med feltets bedste udgangspunkt, men da sidste riverkort var landet kort før klokken 22.30 var det den 26-årige Alexander S. L. Hansen der, kunne lade sig hylde som landets bedste pokerspiller. Alexander S. L. Hansen havde formået at kvalificere sig til årets Danmarksmesterskab for bare 5,50 $ online på Danske Spil Poker, og det var da også en noget overvældet vinder, der dermed kunne se sit navn på vinderchecken med årets førstepræmie på 747.450 kroner.

“Det er jo fuldstændigt sindsygt. Jeg har ikke spillet poker de sidste par måneder, så i torsdags tog jeg en tur på Casino Marienlyst for at få banket den værste rust af mit spil. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg aldrig har spillet så dårlig en turnering, men så fik jeg da det ud af mit system, og de sidste fire dage har spillet siddet i skabet,” konstaterede Alexander Hansen kort efter sin sejr.

One time!

Efter de første par timers spil på finalebordet var der ellers ikke meget, der tydede på, det skulle blive Alexander Hansens store aften. Længe sad han med bordets mindste stack, og var nede under 8 big blinds af flere omgange, men som det så ofte synes at være tilfældet i poker, vendte det pludselig på en tallerken. Det tilskriver den nykårede Danmarksmester både sit image, og et par afgørende nøglehænder.

“Jeg kom ind som syver i chips, så min målsætning var ikke at tage unødvendige risici inden der var røget et par spillere. Det betød, jeg startede dagen med at sidde relativt stille, og det image kom mig virkelig til gode, da jeg pludselig var meget short med 6 tilbage. Derfra var der ikke noget for mig at tabe, og det gør måske, jeg løsner lidt op,” forklarede han og fortsatte.

“Så ender jeg med at doble med Konger mod Es-Konge mod Fidan Zahiti, før den vanvittige hånd mod Anders Bisgaard så pludselig gør mig chipleader. Lige før river kommer, banker jeg chipsene i bordet og siger ‘One time!’. Det kan jeg ikke huske nogensinde at have gjort før, så der kan man altså tale om at gemme sin ‘one time’ til det helt rigtige tidspunkt.”

“Meget at lære endnu”

Derfra cruisede Alexander Hansen til heads-up duellen mod Matin Talebi, hvor han på mindre end en time forvandlede et 3:2 chiplead til den største triumf i sin pokerkariere. I den afgørende hånd satte han Talebi all-in for 9 big blinds fra knappen med Es-Seks, Talebi betalte med Konge-Tre, men meget symptomatisk for heads-up matchens forløb endte Talebis hånd som den næstbedste, og så kunne Alexander Hansen hæve trofæet.

På trods af den nyvundne titel, så holder den 26-årige hobbyspiller dog stadig begge ben solidt plantet på jorden, og har ingen ambitioner om at slå sine folder i de store internationale turneringer.

“Det her kommer ikke til at ændre mine pokervaner eller de turneringer, jeg spiller. Det har været en fantastisk oplevelse at spille her, men jeg ved også, at jeg har mange facetter af mit spil, jeg kan forbedre, så det vil jeg bruge min energi på”.

I kølvandet på sådan en triumf er det nærliggende at tro, at en fejring var på sin plads, men den nykårede Danmarksmester har allerede zonet sig ind på den næste personlige udfordring.

“Jeg skal til jobsamtale hos Falck i morgen, og så er jeg noget mør efter 50 timers poker de sidste par dage, så den helt store festivitas må altså vente på sig. Nu skal jeg hjem og sove.”

Stort tillykke fra 1stpoker.dk til Danmarksmester i Poker anno 2019, Alexander S. L. Hansen.

DM i Poker 2019

1 Alexander S. L. Hansen 747.450 kroner
2 Matin Talebi 466.810
3 Lars Bentsen 356.400
4 Anders Bisgaard 262.100
5 Fidan Zahiti 199.200
6 Martin Wendt 146.400
7 Duc Phan 110.100
8 Henrik Hecklen 78.600
9 Michael Justesen 59.700
10 Berjar Rustom 45.000
11 Johan Rimestad 45.000
12 Jonas Klausen 45.000
13 Payman Alaei 33.600
14 Tommy Kragh-Nielsen 33.600
15 Claus Carlsen 33.600
16 Thomas Lyngvang Pedersen 25.200
17 Jesper Kristensen 25.200
18 Claus Knudsen 25.200
19 Marc Knudsen 17.800
20 Michael Larsen 17.800
21 Peter Fredborg 17.800
22 Lars B. Petersen 17.800
23 Liem Huynh 17.800
24 Ghattas Kortas 17.800
25 Michael Christensen 17.800
26 Haci Bayram 17.800
27 Lars Møller 17.800
28 Kristian Kofoed 12.600
29 Michael Spang 12.600
30 Dennis Kristensen 12.600
31 Michael Sommer 12.600
32 Peter Kaae 12.600
33 Benyamin Canatan 12.600
34 William Chau 12.600
35 Thang Dam 12.600
36 Jakob Madsen 12.600
37 Simon Nysum 12.600
38 Torben Sørensen 12.600
39 Mads Bo Røgind-Bach 12.600
40 Dennis Andresen 12.600
41 Rafael Saadon 12.600
42 Glen Jul Hansen 12.600
43 Søren Reffstrup 12.600
44 Lars Flindt Halkier 12.600
45 Mikkel Hansen 12.600
46 Jes Hansen 8.200
47 Anders Sørensen 8.200
48 Lars Højer 8.200
49 Poul Erik Madsen 8.200
50 Omar Adel Baioumy 8.200
51 Alexander Andersen 8.200
52 Peter Løfholm 8.200
53 Jens Nørgaard 8.200
54 Glenn Marcher 8.200
55 Mahyar Houshangian 8.200
56 Adnan Dizdarevic 8.200
57 Diego Pedersen 8.200
58 Tim Jaksland 8.200
59 Rasmus Vejstrup Larsen 8.200
60 Gisle Olsen 8.200
61 Kim Velbæk 8.200
62 Jesper Toft 8.200
63 Daniel Garrido 8.200
64 Jonas Wittenburg 8.200
65 Ramy Zeraiq 8.200
66 Arnar Lognberg 8.200
67 Maximilian Klostermeier 8.200
68 Thomas Jensen 8.200
69 Jesper Klitte 8.200
70 Dennis Bjerregaard 8.200
71 Per Andersen 8.200
72 Mark Fredmark 8.200
Back to top button
1stpoker.dk