Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Interviews

Dan T. Christensen interview

danTC-Profil

1stpoker.dk har snakket lidt med Dan T. Christensen og spurgt ind til hans projekt på Danske Spil´s Zap borde hvor han for tiden lever.

Du har igennem en god måneds tid kæmpet med at spille 100.000 hænder i Zap Poker. Hvad får dig som hobbyspiller til at gå ind til sådan et projekt.?

Dan T. Christensen:
– Jeg har en svaghed for races, og dertilhørende deadlines hvor man skal opnå eksempelvis at spille x antal handsker inden for en tidsgrænse, hvilket giver mig blod på tanden, og når først jeg ér gået igang vil jeg helst opnå max. hvis det ser overskueligt ud. Af samme grund deltager jeg faktisk sjældent i sådanne kampagner, da det er en stor tidsrøver.

Senest vi snakkede med dig havde du nået dit mål og du fortalte at du jagtede de 250.000 hænder. Men dette krævede mindst 6-7. Timer om dagen for at nå helt i mål og afslutte det. Hvordan ser det ud nu med 15. Dage tilbage. Tror du at du når det?

Dan T. Christensen:
– Selvfølgelig når jeg det! 😉 – Den har fået en ordenlig skalle de sidste tre dage, og jeg har faktisk spillet svimlende 47.000 handsker, så der mangler en 103.000 så den skulle gerne være i hus med stadig 15 dage tilbage.

Når man som hobbyspiller sætter sig sådan et mål og efter 100.000 spillede hænder stadig “kun” er breakeven + bonus / vip. Hvad er det som driver dig ud i sådanne projekter.?

Dan T. Christensen:
– For det første min passion for poker, og som skrevet tidl. Svagheden for et race som dette, boostet og afhængigheden af at gennemføre noget man har sat sig for. (Kald mig bare ludoman) Jeg har som du før har skrevet om mig haft et stygt rødt tal at arbejde ud fra, og jeg fik kæmpet mig på break even, og var faktisk rigtig godt tilfreds der, men med de sidste tre dage begynder det så småt at se grønt ud. jeg er 2K oppe. Det er selvfølgelig her det er vigtig at hænge i, og øge det mere endnu.

At spille online poker i dag og samtidigt leve af det er jo utroligt svært og bliver endnu sværere i fremtiden. Hvordan tror du det ser ud med online pokeren om 3-5år. Kan man fortsat lave lidt penge på det der eller kræver det et job ved siden af.?

Dan T. Christensen:
– Det er nemlig utrolig svært, og sindssygt tidskrævende. Man skal have en solid bankroll før man skal kaste sig ud i at gøre det til en levevej. Så med mindre man klonker en fed tour eller skraber en solid bund ind, tror jeg ikke man kan anbefale at bruge pokeren som levevej, som vi alle er bekendt med er der skønne opture ved pokeren, og de ledeste bad beats. Og man skal altså kunne håndtere begge med køligt overblik før man kan mestre dette.

– Jeg tror og håber på online pokeren forbliver ligeså stor, måske faktisk endnu større, såvel som liveturneringer rundt omkring i Danmark, da flere og flere “almindelig” folk har poker som en hobby, og faktisk bruger meget tid på det. Og Casinoerne skal jo også følge med udviklingen, som mange af os ved har Casino Munkebjerg jo sat rekord efter rekord ved deres kendte season tours hvor deltager antallet jo peaker for hver gang man kommer, og flere dealere skal flyves ind i landet for at kunne holde det hele kørende, og det er jo skønt at se der er så stor interesse for spillet.

Du spiller også lidt live poker og vi har mødt dig på Casino Munkebjerg en del gange. Skal du ned og spille summer tour her sidst i august eller har du spillet hænder nok for en tid?

Dan T. Christensen:
– Jeg plejer jo at ligge vejen forbi de dejlige season tours, trods det ikke er blevet til top placeringer endnu. Men mon ikke jeg ligger vejen forbi igen, medmindre noget skulle komme i vejen. Alene atmosfæren, og hyggen er helt i top dertil, og man får virkelig noget spil for pengene som alle kan være med til, så det er klart en af mine fav. live tours. Man kan aldrig spille hænder nok, kan man? så med 250.000 hænder spillet optil så burde jeg jo være helt i topform til at give lige netop den turnering et skud. 🙂

Tak til Dan T. Christensen. Fortsat god vind ved online filten.

 

Back to top button
1stpoker.dk