Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Interviews

Kim Lahn Nielsen Interview

kim lahn - thump
(Artikel foto: Team Rynkeby holdet der spillede Bounty Tour på Casino Munkebjerg)

1stpoker.dk har snakket lidt med den unge mand Kim Lahn Nielsen på 43 somre, som spillede med i Charity Bounty på Casino Munkebjerg til WPT National. Kim Lahn Nielsen finder du yderst til højre i artikel billedet. Læs interview herunder.

1stpoker mødte dig til en 1650kr velgørenheds Bounty Tour på Casino Munkebjerg under WPT National. Kan du prøve at fortælle lidt om hvordan du er kommet med til dette og hvad din rolle er ved Team Rynkeby.?

Kim Lahn Nielsen:
– Jeg var blevet spurgt af folkene bag Team Rynkeby Østjylland om jeg kunne tænke mig at spille poker for dem, da de viste jeg spillede poker og havde gjort det i en del år efterhånden. Egentlig mødte jeg dem fordi jeg også er spinning instruktør og på den måde har jeg trænet dem og mødt dem på den måde.

Du er jo tilknyttet Randers Card Room, men jeg kunne forstå på de unge mennesker derude at det ikke er ofte man ser dig. Det kan jo have lidt at gøre med dit arbejde på Radio ABC der ikke tillader lange nætter ved filten. Hvor lang tid har du spillet poker og har du altid holdt til i RCR?

Kim Lahn Nielsen:
– Det er rigtig jeg er tilknyttet Randers Card Room hvor jeg også fungere som bestyrelse formand. På det seneste har jeg måske ikke helt tilbragt så meget tid ved filten, blandt andet på grund af en lille smugle manglende lyst og tildeles en del travlhed hvor blandt anden en anden hobby pt. også fylder meget i mit liv.

– Jeg begyndte for 3 år siden at gå noget mere op min musik både egen produktioner og remixes for andre og byggede mit eget studie for 3 år siden som pt. tager en del af min tid. Morgenradioen på Radio ABC sætter selvfølgelig også en naturlig begrænsning for hvor sent oppe jeg kan være.

– Jeg har spillet poker nu i snart 9 år og har været med fra starten af Randers Card Room, men også spillet mange andre steder i ind og udland.

1stpoker.dk havde jo den fornøjelse at sidde til bords med dig i denne bounty tour på Casino Munkebjerg. Du spillede meget aggressivt og værnede godt om dine blinds, men måtte alligevel lade “livet” efter pausen.
Er du tilfreds med dit spil i denne turnering?

Kim Lahn Nielsen:
– Jeg tror jeg er ret god til rette mit spil til efter hvordan mine modstander spiller. Jeg fandt hurtig ud af at en aggressiv stil med bordsammensætningen, ville være det mest rigtige. Tror ikke jeg er verdens mest aggressive men mente stilen passede til bordet hvor der ikke var mange andre der tog initiativet.

– Jeg var ikke tilfreds med mit eget spil 100% Er ret sikker på at jeg lavede en ret stor fejl ret tideligt i starten af turneringen hvor jeg får trips med en fornuftig kicker og ikke får kaldt et kæmpe reraise på turn. Havde det været mine egne penge jeg spillede for havde jeg spillet den anderledes og sådan burde det jo ikke være men kunne mærke jeg tænkte den tanke. Bliver hvis heller aldrig tilfreds når jeg ikke kom i pengene.

Da 1stpoker opdagede du faktisk sad og lavede radio her morgen (på webcam) og endda før 07:00 inde på Radio ABC. Så gik det op for os at vi oplevede noget man sjældent ser. En pokerspiller oppe tidligt (meget tidligt) Her fortalte du så på facebook at dette gør det svært at spille søndags tours, men ikke at det var umuligt. Hvad er dine favorit spil så, når du endelig kan spille?

Kim Lahn Nielsen:
– Ja jeg er velsignet med et vækkeur der ringer hver morgen klokken 05 som nok ikke helt er normalen for alle poker spillere, ej heller optimalt når jeg egentlig er B menneske. Mit favorit spil er klart en god live tour, eller en dyb online tour som jeg så ikke rigtig så ofte har muligheden for at spille med ovennævnte mødetider.

Nu da du ikke laver radio på ABC, hvad bruger du så din fritid på?

Kim Lahn Nielsen:
– Udover radio på ABC er det også mig der står for alle vores jingler og profilen på disse. Min fritid går som tidligere nævnt op i blandt andet min musik, undervisning i spinning og lidt træning.

Her til sidst vil vi gerne vide hvor du ser dig selv om 10år? Laver du stadig Radio eller har du gang i noget helt tredje..?

Kim Lahn Nielsen:
– Jeg tvivler en lille smugle på at jeg laver radio på ABC om 10 år men ser mig stadig som ansat der, men måske kun med fokus på jinglerne måske til alle i vores lille gruppe af radioer som ABC ejer. Måske har jeg dygtiggjort mig så meget så jeg producere musik for andre på det tidspunkt også og så vil der altid være plads til noget hygge poker også om 10 år.

Tak til Kim Lahn Nielsen. Tag en tur forbi Danmarks bedste Radio ABC

Besøg Team-rynkeby.dk og se hvad de laver af gode ting.

/1stpoker/

 

Back to top button
1stpoker.dk