Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Ugens Profil

Anders Lau, Ugens Profil: Uge 39 – 2017

Artikel foto: Anders Lau

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #23 er den 44årige Anders Lau fra Helsingør der til dagligt arbejder som vagt.


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Anders Lau: Cashgame: Omaha – Tours: Texas


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Anders Lau: Deepstack på Casino Marienlyst, førsteplads til ca. 50.000,-


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Anders Lau: Det var nok den Deepstack jeg vandt på Casino Marienlyst i år. Første lidt større turnering som jeg har vundet på “mit eget” casino og over flere dage.


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Anders Lau: Uden tvivl Casino Marienlyst. Jeg har arbejdet der i 18 år så ville vel også være lidt mærkeligt hvis jeg svarede anderledes. Jeg mener servicen er outstanding, omgivelserne er suveræne og alle spillerne sørger for en rigtig god stemning.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Anders Lau: hmmmm Jeg har godt nok været på mange så det er svært at pege et ud blandt mængden. Jeg er dog imponeret over Kings Casino i Rozvadov. Tænk at man i sådan et hul kan bygge så stort et casino med så mange borde uden at gå på kompromis med servicen.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Anders Lau: Det var nok til Unibet Open i Golden Sands Bulgarien. Jeg er ikke så meget for at give procenter ud når jeg spiller turnering. Min ven som jeg havde med spurgte om vi kunne bytte procenter dernede men jeg ville kun gå med på max 10 %. Han tiggede og bad om 30 % i Omaha turneringen. Han er vildt dårlig til Omaha, så jeg prøvede at holde fast i de 10 %. Jeg gav dog efter da han efter 14 dage havde tigget mig HVER ENESTE DAG og var nede på sine grædende knæ. Da vi endelig spillede turneringen så var jeg ude efter 1 time og han endte med at splitte 3 vejs


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Anders Lau: På kvindesiden er det Oanh Bui fra Holland fordi hun bare er for dejlig. Ellers vil jeg nævne Peter Jaksland fordi han er så behagelig at spille med/mod. Og så vil jeg helt sikkert også lige nævne Peter Holger fordi han altid at sørger for god stemning. Af gode spillere har jeg meget respekt for Christoffer Forchhammer.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Anders Lau: Christoffer Forchhammer fordi jeg har alt for meget respekt. Eller Thorbjørn Nillson (svensk pokerspiller) fordi han er så skide irriterende.


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Anders Lau: Stop med at spil hvis du ikke finder det sjovt og hyggeligt. Spil ikke for lånte penge og eller for penge du ikke har råd til at tabe.


Back to top button
1stpoker.dk