Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Ugens Profil

Jes Bondo, Ugens Profil: Uge 28 – 2017

Artikel foto: Jes Bondo

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #12 er den 49årige Jes Bondo fra Solrød Strand, der til daglige arbejder med Poker. Jeg har holdt en pause fra poker et par år da jeg fik en lille en (Zander). Nu er jeg startet igen men det fungerer ikke så godt med at skulle tidligt op og sende børn afsted i børnehave/skole. Så jeg har lavet en aftale med konen om at jeg rejser, 4-5 dage af gangen og der spiller jeg så i gennem (læs 12-16 timer i døgnet) Det fungerer så jeg spiller stort set ikke i Danmark pt.


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Jes Bondo: PLO


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Jes Bondo: Jeg vandt €29.000 i Tallin for 5 år siden


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Jes Bondo: Det er svært, har jo spillet utrolig mange live turneringer bla. da jeg havde Riverclub, med mange sjove oplevelser. Det er klart WSOP Main Event som jeg har spillet 2 gange var en stor oplevelse. Har spillet en håndfuld EPT hvor jeg bla. bustede i en stor hånd mod Lodden 3 pladser før pengene med esser mod konger all in pre flop. Tror egentlig jeg vil fremhæve at pokerturneringer har ført mig langt omkring som Macau, Bahamas, Las Vegas og en række europæiske byer og det har medført fede oplevelser der ikke nødvendigvis foregik over filten.


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Jes Bondo: Helt sikkert Munkebjerg, Benny er en stand up guy som laver gode events, modsat andre steder hvor man føler de laver events for at hive folk ind så de kan spille cashgame. Turneringerne på Munkebjerg har desværre lidt for lave indskud, så jeg kommer der ikke så meget mere.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Jes Bondo: I Malmø har de supergode turs med lidt større indskud og det er jo også nærmest Dansk ? Derovre tager de virkelig hensyn til pokerspillerne og deres poker rum er bedre end noget dansk, så det er nok det casino jeg bedst kan lide at komme på. I Vegas kan jeg bedst lide Bellagio, der er jeg kommet i 18 år og der føler jeg mig hjemme.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Jes Bondo: Har rigtig mange sjove minder, bla. 5 år med mandags klubben, men da de er i privat regi er det upassende at offentliggøre dem. Men siden spørgsmålet er sjove minder så kan jeg huske en tur til Tallin med Mandagsklubben (læs en flok tosser som blev venner) og det var ikke den tur hvor jeg vandt. Anyway det skulle være festligt og vi drak de første shots kl.15 før turneringen gik i gang. Undervejs kan jeg huske at det er min tur som small blind og da jeg har en tilfældig hånd siger jeg bare call i forventing om at betale en halv bb. Da jeg er en smule fuld har jeg desværre ikke lagt mærke til at en spiller er gået all in undervejs. Mit call står og jeg mister det meste af min stak, men det var sjovt.

Jeg får dog kæmpet mig tilbage og da vi rammer finale bordet er vi 2 spillere med meget store stacks, Jeg spiller alle hænder og ham der har flere chips end mig spiller ingen hænder. Da vi er 8 tilbage går han dog all in pre flop på et tidspunkt hvor jeg er small blind. Det er et move der ikke giver mening for mig da han jo blot ku ha raiset 3 eller 5 eller 10 bb. Jeg sidder med kq suited som jo er en utrolig smuk hånd hvis man er godt fuld, og da jeg kigger lidt på ham kan jeg se han er utilpas ved situationen. Begge dele tegn (for mig på det tidspunkt) på at han ikke vil kaldes. Så jeg kalder og helt grøn i hovedet vender han et par 4 op, jeg flopper en dame men jeg får også en dame på river der giver ham en flush. Så jeg buster og det var selvfølgelig dumt spillet bla fordi der var 4 small stacks på bordet men det var sjovt.


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Jes Bondo: Jeg har altid syntes at Negreanu har god stil. Jeg har aldrig spillet med med men jeg kan lide den måde han opfører sig ved bordet, skarp i spillet men venlig og morsom. Det er ret tydeligt at han kan lide at spille poker er det vigtigt hvis man skal bruge så mange timer på det. Så på det menneskelige plan virker han fed. Spille teknisk vil jeg sige at jeg forsøger selv at være intimiderende ved et poker bord og når det lykkedes synes jeg tit det går godt. Sidst jeg var i Vegas så jeg Gus i Bobby´s room dominere så stærke spillere som Phil I og Jungleman Cates og den stil kan jeg godt lide.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Jes Bondo: Ikke nogen bestemt spiller, men generelt spillere for hvem buy in og evt præmier er lave. Spillere der kan ligge pres blot fordi de har et træk eller fornemmer svaghed er svære at spille imod.


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Jes Bondo: Spil poker hvis du har lyst, lad være med at spille hvis du ikke har lyst.

Ikke altid så nemt som det lyder.


Back to top button
1stpoker.dk