Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Ugens Profil

Ruben Juncher, Ugens Profil: Uge 20 – 2017

Artikel foto: Ruben Juncher

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #4 Er den 37årige Ruben Juncher fra Børkop v. Vejle, der er selvstændig i tech branchen.


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Ruben Juncher: Afhænger lidt af omstændighederne. Generelt er det dybe No Limit Holdém turneringer, men jeg nyder også et dybt PLO cashgame evt. kombineret med et par øl.


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Ruben Juncher: Har rigtig mange “bløde hatte” til omkring 15-20.000 kr. Mit største live cash er 70.000,- for en 3-vejs deal til Summer Tour på Munkebjerg.


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Ruben Juncher: Der er dælme mange, men intet har endnu slået min første tur til Las Vegas med alle gutterne fra Randers Card Room. Det var meget overvældende at opleve Vegas. Efter en rejse på 20 timer og i alt 35 timer uden søvn, hvor de sidste 5-6 timer blev tilbragt i en åben Camaro fra LA til Vegas sammen med min kammerat, hvor vi skiftes til at køre hver 20, minut fordi vi var ved at falde i søvn, så ankom vi til endelig til Vegas og jeg fejrede ankomsten med en 30 timers cashgame session – stadig uden søvn! Efter at have været oppe med $2.500-ish et par timer inden slut, endte jeg $2.000 i hullet grundet umenneskelige mængder alkohol. Efter en 3-4 timers søvn var jeg godt ramt af både fysiske såvel som moralske tømmermænd og besluttede mig for at sadle om og være lidt mere seriøs, så turen ikke skulle blive en katastrofe. Det lykkedes meget fint og efter et par dage med fine cash sessions samt 2 x $2.000+ deals i et par tours, så vendte jeg hullet til et plus på små $4.000


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Ruben Juncher: Det må uden sammenligning være Casino Munkebjerg. De formår at trække en masse spillere til deres større events og jeg tror netop det skyldes deres service samt evne til at forny sig. Synes mange af de andre casinoer kunne lære af Munkebjerg, men det virker til de er ved at komme efter det, så det er positivt..


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Ruben Juncher: Den er sgu svær. Vegas har et hav af superfede casinoer. Aria synes jeg har det lækreste pokerrum og nogle lækre daglige tours med fine buy-ins, men man bliver bare blæst bagover, når man går gennem Venetian og Caesars Palace.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Ruben Juncher: Der er sgu også mange. Men ét af de sjovere må være til en (poker) loge samling for et par år siden, hvor vi blev spritstive og selvfølgelig fik spillet en masse cash game. Det var sidst på aftenen og stacks var blevet pænt dybe og promillerne høje. I aftenens sidste hånd, hvor der er blevet gået til stålet pre-flop og ellers fulgt op på flop og turn – og hvor taxaen holder og venter udenfor – sidder jeg nu med en tough beslutning på river. Modstanderen og jeg har en masse historik, hvorfor hånden på alle leder og kanter er blevet spillet ret kreativt og potten er blevet enorm. Efter en vel 8-10 min i tanken finder jeg frem til, at et All In må være den eneste rigtige beslutning og at min modstander aldrig vil kunne kalde her. Som sagt, så gjort… “AWWLLL INNN!” får jeg mumlet i min brandert og skubber min velvoksne stak til midten… Reaktionen fra min kammerat er ikke heeelt som ventet og i stedet for at se super bange ud, så han ser egentlig nærmere sådan lidt forvirret ud… “Kalder du!?!” udbryder han, hvorefter jeg ser endnu mere forvirret ud, da jeg jo var mega klar på at vise et stone cold bluff op i masken på ham og hånende skrabe den gigantiske pot til mig. Det viser sig så, at en 6-7 min FØR mit All In, havde min kammerat annonceret “ALL IN!!”. Det der var sket var, at jeg var så sprit stiv og havde siddet så længe med min river beslutning (4. eller 5. par) , at jeg simpelthen i min brandert havde glemt alt om, at min homie var gået All In og jeg havde besluttet mig for at bluffe ham ud af potten! Det viste sig at blive lidt svært, eftersom han havde floppet set i 6’ere….. 🙂


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Ruben Juncher: Ikke sådan lige på stående fod. Jeg har kæmpe respekt for spillere som tager et bad beat på boblen af en større tour med et smil og generelt bare spillere, som er glade og udadvendte ved et pokerbord. Her kunne jeg selv lære meget faktisk. Jeg kan godt selv lade spillet gå mig på, men jeg er blevet bedre til at glemme det ret hurtigt. Men de gode ambassadører for pokeren har jeg stor respekt for.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Ruben Juncher: Har ikke en bestemt spiller, som jeg helst ikke vil sidde til bord med, men genrelt så vil jeg faktisk helst spille med gode spillere, fremfor dårlige spillere. Jeg ved godt, at det handler om at justere til sine modstandere, men personligt, så foretrækker jeg at spille de lidt bedre spillere – ikke at jeg er god overhovedet, men min erfaring siger mig, at det fungerer bedst for mig. Jeg synes det åbner op for flere facetter af spillet, fremfor blot at sidde og vente på at fange fisken. Om “de gode” spillere ser mig som fisken, det skal jeg så ikke kunne sige…. 


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Ruben Juncher: Poker er et socialt spil. Hyg dig med spillet og dine modstandere. Spil når du er i balance, så du ikke skælder og smælder på folk, som ikke lige spiller en hånd, som du nødvendigvis ville. Det smukke ved poker er, at alle kan spille det – samme. Om man er 75år og gebisset har det med at falde ud, når du har en svær turn beslutning eller du er en toptunet agro young gun, som vil vinde hver hånd, så er fællesnævneren hygge og at der skal være plads til alle.


Back to top button
1stpoker.dk