Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Ugens Profil

Simon Hoffmann Petersen, Ugens Profil: Uge 22 – 2017

Artikel foto: Simon Hoffmann Petersen

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #6 er den 29årige Simon Hoffmann Petersen der har hjemme i København og er Freelancejournalist


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Simon Hoffmann Petersen: Jeg foretrækker at spille turneringer, men går ikke af vejen for et slag firekorts-poker og en spand fadøl.


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Simon Hoffmann Petersen: Rent prestigemæssigt står det helt klart højt på listen, at jeg skød pro’er ned til højre og venstre i et dansker-cashgame under Unibet Open London for et par år siden. Rent monetært har jeg vundet en 200-mands £165 tour på The Vic engang der udbetalte mellem 25.000 og 30.000, men det er nok det største, jeg kan præstere.


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Simon Hoffmann Petersen: Min første rigtig store liveturnering står stadig rimelig klart i hukommelsen. Jeg kvalificerede mig til en 5,500 € turnering på Marienlyst, den såkaldte Showdown Poker Tour, som var en dansk konkurrent til blandt andet EPT (serien levede ikke engang en sæson, tror der blev afholdt tre turneringer, og så lukkede den), og kun 36 mennesker stillede til start. Det var så mig, landets 30 bedste pokerspillere og et par enkelte topskrappe svenskere.

Jeg nåede til dag 2 efter at have semibluffet Frimærket, der på det tidspunkt kort forinden havde sikret sig sin WPT-triumf, i en større pot, hvor jeg bet/3-bet moser 24s på et 568-flop. Han dryssede hurtigt. Jeg endte med at blive nummer 17ish, da mine 77 ikke kunne stikke AT, og selvom det var langt fra pengene (kun fem mand blev betalt), så var det en stor oplevelse. Finalebordet blev i øvrigt vist på Eurosport.

Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Simon Hoffmann Petersen: For mit vedkommende er jeg på Marienlyst, da det trods alt ligger tæt på, og stemningen deroppe er helt fænomenal, men jeg har mange gode minder fra Munkebjerg i de tidlige Four Seasons-dage, og glæder mig altid til at komme til Vejle.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Simon Hoffmann Petersen: Jeg har været på mange rigtig gode kasinoer rundt omkring i verden. Blandt mine favoritter er det tidligere The Vic (Nu The Poker Room), som jeg besøgte ofte, da jeg boede i London. De var tidligt fremme med et automatiseret køsystem til cashgames, og deres turneringer var fremragende.

Casino de Montréal var også lidt en øjenåbner, da serviceniveauet var helt i top, da jeg var der. Endelig synes jeg, Dusk Till Dawn er værd at nævne, da atmosfæren er helt elektrisk under store events, og det er befriende at være et sted, hvor pokeren er i fokus frem for tablegames.

Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Simon Hoffmann Petersen: Jeg har rigtig mange gode minder fra de turneringer, jeg har blogget, men det er trods alt i arbejdsøjemed. Mit bedste minde. hvor jeg har været afsted for at spille, er nok WPT National i Cannes, hvor jeg var afsted med Michael Nielsen fra Danske Spil. Vi er begge to svært glade for rødvin og sjusser, og det får bragt os i en hel del interessante situationer i løbet af den uge, vi er der – jeg nævner i flæng: Det ondeste blik fra WPTs kvindelige media cordinator efter et par upassende håndtegn, benægte at have spildt en sjus udover et to meter højt muskelbundt for at undgå tæsk, fuldkommen misforstå en homoseksuel rigmands intentioner og ved en fejl gå med ham i parkeringskælderen (jeg kom hurtig væk igen!), og heldigvis også et semidybt run i Main Event.


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Simon Hoffmann Petersen: Der er skisme mange gode spillere derude, og jeg ser op til rigtig mange af dem, der har formået at gøre pokeren til en levevej, samtidig med de har rejst verden rundt. Blandt dem jer virkelig synes, har ramt hovedet på sømmet, er Simon Ravnsbæk, Frederik Brink, Morten VM, Peter Jaksland og Jens Hansen – og der er sikkert mange flere. Det er en broget flok, men de har alle rejst meget rundt, fået mest muligt ud af deres pokertilværelse og samtidig også virket i balance med det mere almindelige liv – det har jeg stor respekt for.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Simon Hoffmann Petersen: Jeg ville hade at have Henrik Hecklen på min venstreside. Som blogger er han en fryd at følge, fordi han er acter hurtigt og er aktiv, men som spiller må det være rasende intimiderende, at en modstander har sine ranges og linjer så meget på ryggraden, at han kan afkode mine actions på få sekunder.


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Simon Hoffmann Petersen: Mit råd er, at lægge høretelefoner, halstørklæder, solbriller og hættetrøjer langt væk. Hvis du stiller til en liveturnering, er det forhåbentlig for at have det sjovt, så dur det altså ikke at lukke sig ind i sin egen lille zone i håb om at optimere sin edge med en promille eller fem. Smid hørebøfferne og bestil en fadøl, så lærer du måske også et par gode mennesker at kende.


Back to top button
1stpoker.dk